Mette Frederiksens racistiske retorik den 6. oktober under åbningen af Folketinget er et slag i ansigtet på de etniske minoriteter her i landet. Talen handlede om regeringens “tryghedspakke” og cementerede den “centrum-højre-alliance” i udlændingepolitikken, som er bygget op omkring “ghetto-lovene” og paradigmeskiftet af Lars Løkkes regering fra 2015-19. Samtidig gøder den jorden for den yderste højrefløj og fascismen, som vi nu ser det med Nye Borgerliges fremgang.
Baggrund
Allerede i 2018 lancerede Socialdemokratiet den udlændingepolitik, som de gik til valg på i juni 2019. Det var dengang, hvor mainstream-forståelsen var, at man kun kunne vinde et valg på en stram udlændingepolitik. Siden viste det sig, at klima og velfærd lå øverst på befolkningens prioriteringer, og at den stramme udlændingepolitik derfor ikke havde særlig stor indflydelse på valgresultat. Socialdemokratiets fik det samme dårlige valg som i 2015. Og det var fremgangen for Radikale, SF og Enhedslistens mandater, som sikrede dem regeringsmagten.
Mange er med rette skuffede over at regeringens støttepartier, R, SF og Ø, har haft så lidt indflydelse på udlændingepolitikken. Men udlændingepolitikken stod ikke centralt i forståelsespapiret og de tre partier har desværre heller ikke efterfølgende været i stand til at ændre på det.
Alligevel har regeringen flertal for en mere human udlændingepolitik, hvis den ønsker det.
Racismen er det stærkeste “del og hersk”-redskab
Alle magthavere har brug for at kunne “dele/splitte” for at kunne “herske”. De har brug for at have syndebukke, som en del af befolkningen kan rette deres utilfredshed mod og som står i vejen for at kæmpe for fælles interesser.
Derfor “fifles” der med statistikkerne, så kriminaliteten blandt unge indvandrere fremstår mere omfattende end den reelt er:
Det kan gøres ved at slå ned i en statistik på et bestemt årstal, som passer ind i den påstand, man gerne vil bevise.
Det kan gøres ved altid at tale om “ procent” og ikke “antal” for at få indvandreres kriminalitet til at se ud som et større problem end det egentlig er.
Begrebet “ikke-vestlige” indvandrere tjener samme hensigt, særligt når det hele tiden bliver modstillet med “danskerne”. Endelig er “ikke-vestlig” baggrund det mest afgørende af alle “ghettokriterierne” for om et boligområde stemples som en hård ghetto.
Derfor laver man “beregninger” som siger at “ikke-vestlige” indvandrere koster samfundet 33 mia. kr årligt og igen bruges det som begrundelse for at stramme udlændingepolitikken.
Rune Lund fra Enhedslisten er dog meget kritisk overfor dette enorme beløb.
Han siger til avisen Information:
»I beløbet indgår således en lang række udgifter, som slet ikke eller kun meget begrænset påvirkes af antallet af migranter fra ikke vestlige lande.«
Han peger på udgifter til for eksempel kystsikring, braklægning, kongehuset, forsvarsudgifter, støtte til Grønland og Færøerne, tjenestemandspensioner eller renteudgifter af tidligere gæld.
Tesfaye fortsætter hvor Støjberg slap
Den socialdemokratiske regering står last og brast med alle de stramninger som Inger Støjberg stod i spidsen for. Sammen med Østrig arbejder de videre på at outsource asylbehandlingen til nærområderne. Som det eneste land i Europa forsøger Danmark nu at sende syriske flygtninge tilbage. Dertil er der oprettet en ny Hjemrejsestyrelse med 200 ansatte. De er i gang med at åbne 900 syreres asylsager i Flygtningenævnet for at gennemtvinge hjemsendelser.
Hvorfor har magthaverne brug for at splitte os med racisme og nationalisme?
Det enkle svar er, at de ikke har en løsning for de mange, hverken her i landet eller globalt. Verden står midt i en økonomisk krise, klimakrise og en flygtningekrise. En løsning for de mange ville kræve massiv omfordeling, global retfærdighed og produktion for menneskers behov i pagt med naturen. Den vej vil hverken de økonomiske, politiske eller militære magthaverne gå.
For regeringen og dansk erhvervsliv er det f.eks. en betingelsesløs præmis at bevare danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til en “ grøn omstilling”. Vi bruger masser af penge via EU til at opretholde Frontex’ grænsekontrol. Vi betaler masser af penge til regimerne i Tyrkiet, Egypten, Libyen mv. for at holde flygtninge tilbage for enhver pris. Danmark bruger en stadig større del af BNP på militæret for at sikre danske økonomiske interesser globalt. Hvorfor ikke bruge disse penge på klima, velfærd og flygtninge?
Modstand og protester
Der er heldigvis også kritik, vrede og modstand især på Mette Frederiksens åbningstale. Alt sammen en vigtig og nødvendig modstand, som viser en rigtig vej.
Men den er spredt, og mangler størrelse og gennemslagskraft. Der er brug for en antiracistisk og flygtningevenlig massebevægelse, som rummer de dele af Socialdemokratiet og fagbevægelsen, som ikke deler toppens racistiske retorik og politik. Der er brug for at de partier, som står for en mere human udlændingepolitik i Folketinget også deltager aktivt i at opbygge en landsdækkende antiracistisk bevægelse her i landet.
Internationale Socialisters medlemmer arbejder lokalt i antiracistiske grupper og vi støtter Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination – som den landsdækkende ramme, en massebevægelse kan udvikle sig i.
“Syrien er ikke et sikkert land” var parolen for en demonstration, arrangeret af syrerne selv i København den 20. oktober. 900 syreres opholdstilladelse skal op til ny vurdering i Flygtningenævnet, fordi de kommer fra Damascus området.
“Hand by hand Avnstrup” som er beboere på udrejsecenter Avnstrup og sympatisører demonstrerede den 21. oktober med bl.a. krav om udflytning til normale boliger.
http://socialister.dk/umenneskelige-behandling-af-afviste-flygtninge-i-avnstrup/
“Mette Frederiksen gør os utrygge” var banneret for demonstrationen den 24. oktober på Christiansborg, som samlede små 1000 mennesker.
http://socialister.dk/regeringens-tryghedspakke-er-et-angreb-mod-os-alle/
