Aftalen fremhæves fra begge sider af forhandlingsbordet som ansvarlig, ambitiøs og at den sikrer reallønnen i løbet af to-tre år. Men det passer ikke. Med 2022’s inflation på 7,7% for året (Danmarks Statistik) og en forventet fortsat inflation de kommende to år, kan tabet ikke dækkes med, at arbejdsgiveren overtager lønmodtagerens indbetaling af 2 procentpoint til pension og forøger med 2% til fritvalgsordningen.
Mindsteløn hæves med 9 kr. i timen. Med den rækker som en skrædder i helvede i forhold til social dumping i byggeriet
Citat: Internationale Socialister
Reallønnen faldt med omkring 3,9% i 2022, så hvis lønstigningen holder sig på 4%, forbliver hele regningen for 2022 hos lønmodtagerne, og hvis inflationen stiger yderligere, er det op til lokale lønforhandlinger at indhente tabet. De seneste lokale forhandlinger har givet meget lidt. Og den enkelte arbejdsplads er overladt til sig selv. Så det er “fugle på taget”.
Mindsteløn hæves med 9 kr. i timen. Med den rækker som en skrædder i helvede i forhold til social dumping i byggeriet. Bygningsarbejdere kræver langt mere for at modstå arbejdsgivernes brug af udenlandsk arbejdskraft til at presse lønnen.
Det “glemte” bededagstyveri
Fagforeningerne har ellers kaldt til kamp mod bededagstyveri. Næsten 500.000 har skrevet under for at bevare helligdagen. 35.000 har demonstreret. Men i stedet for at tage kampen med i forhandlingslokalet og fx forhandle aftale om en erstatningsfridag lyder det nu, at den sag skal “afgøres ved stemmeurnerne”! Med andre ord har fagbureaukratiet opgivet kampen.
Udover en erstatningsfridag kunne også dyrtidsregulering eller inflationssikring have været indeholdt i aftalen. Det er ikke en aftale, som hverken lønmodtagere i det private eller det offentlige kan være tilfredse med. Som bekendt sætter det private områdes overenskomster loftet for det offentlige.
Derfor skal der arbejdes for en “stem nej-kampagne”. I tilfælde af et “nej” skal der forberedes en aktiv storstrejke, også selv om regeringen griber ind og ophæver det nedstemte mæglingsforslag til lov.
Gennem faglig organisering, modstand og strejker kan arbejderklassen skabe pres for det løft, som der er behov for, og bane vej for de offentlige ansattes overenskomstforhandlinger i 2024.
Regeringen og arbejdsgivere har ladet det første skud gjalde.
Nu skal slaget stå.
