Lamies Nassri er projektleder i Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA) og indlægget blev første gang bragt i Information d. 26. november 2022. Indlægget bringes med forfatterens tilladelse.
I sidste uge blev det slået fast, at EU-Domstolen skal behandle beboerne i Mjølnerparkens sagsanlæg mod ’ghettopakken’. Her skal EU-domstolen afgøre, om beboernes ret til ikke at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet og deres ret til et hjem, kan beskyttes af EU’s lovgivning. Og efterhånden må denne såkaldte ghettopakke være en af de mest kritiserede lovpakker i Danmark.
Den er ikke alene blevet kritiseret af en lang række nationale eksperter, forskere og menneskerettighedsinstitutioner. Også internationalt kritiseres den af blandt andet Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), FN’s komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) samt FN’s Racediskriminationskonvention (CERD). Særligt har CESCR kaldt lovgivningen for diskriminerende og anbefalet Danmark at sætte salget af bygninger i bero.
Politisk er der ikke meget lydhørhed over for kritikken udover symbolske tiltag som at ændre ordet ’ghetto’, fordi det er blevet kritiseret for at være stereotypt, til ’parallelsamfund’, som er akkurat lige så stereotypt.
Nej, politisk er der stor enighed på tværs af de politiske fløje om, at ’ghettopakken’ er en god ting (med undtagelse af et par politiske partier). Den appellerer jo også både til den liberale idé om privatisering af almene boliger samt til det socialdemokratiske paradigmeskift om at føre en såkaldt hård indvandringspolitik.
Kategorien ’ikkevestlig’ diskriminerer
I over 20 år har vi været vidner til, hvordan diskursen om muslimer er blevet brugt som en trussel mod dansk kultur og værdier. Især hvordan dette har været et springbræt for politikere til at indføre lovgivning, der uforholdsmæssigt rammer muslimer, og de der formodes at være muslimer. Her er ghettopakken et mønstereksempel, og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har blandt andet udtalt følgende i sin nytårstale fra 2018:
»Modtrækket fra os politikere har ofte været nye regler, som gælder for os alle. Jeg er nået til den erkendelse, at der er brug for en langt mere præcis indsats, hvor vi ikke generer samtlige danskere i hele Danmark. Men sætter ind de steder, hvor problemerne er størst. Og kun dér.«
Politisk er der stor enighed på tværs af de politiske fløje om, at ’ghettopakken’ er en god ting (med undtagelse af et par politiske partier). Den appellerer jo også både til den liberale idé om privatisering af almene boliger samt til det socialdemokratiske paradigmeskift om at føre en såkaldt hård indvandringspolitik
Citat: Lamies Nassri
I ’ghettopakken’ kommer dette til udtryk via den raceprofilering, der sker gennem kategorien ’ikkevestlig’, der ofte bruges synonymt med muslimer. Det skaber en ny kategori af borgere, som ikke anses for at være ’danske’ i alle henseender, uanset om borgeren har dansk statsborgerskab eller ej.
Hovedkriteriet i planen er nemlig, at der skal være mere end 50 procent ’ikkevestlige’ beboere for at kunne tvangsflytte 60 procent af beboerne i et alment boligområde. Det er denne hårde realitet, som beboerne i blandt andet Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerup og Taastrupgaard står over for – og konsekvensen, som 5.000 familier i Danmark bliver mødt med.
Men når muslimer ikke medregnes som en del af den danske befolknings rettigheder, er det et udtryk for en større europæisk islamofobisk tendens. Blandt andet har FN’s menneskerettighedseksperter udtrykt bekymring for, at denne kategorisering særligt kommer til at påvirke det muslimske samfund i Danmark, men også muslimer i andre europæiske lande, hvor samme kategoriseringer bliver adopteret eller er blevet foreslået.
Din kollega, din pædagog
Vi skal huske på, at bag disse abstrakte politiske kategorier, er der virkelige mennesker med levede liv. Det er din nabo, din ven eller personalet på landets hospitaler, der i den politiske diskurs bliver omtalt som uønskede. Som en ekstrem trussel. Som en andenrangsborger.
Dansk politiks islamofobiske højredrejning er blevet normen på tværs af det politiske spektrum. Man tænker ikke længere over, at en ’ikkevestlig’ efterkommer faktisk er en god kollega, og at den ’ikkevestlige’ indvandrer er dit barns yndlingspædagog i vuggestuen.
Det er denne normalisering, vi skal væk fra. Der skal ikke meget historielæsning til for at vide, hvor farligt det er at tegne et racistisk, stereotypt og statisk billede af en gruppe individer som én homogen masse.
Derfor er det en kæmpe sejr for beboerne i for eksempel Mjølnerparken, at deres sag bliver afprøvet ved EU-Domstolen. Det er vigtigere end nogensinde, at vi får øjnene op for den højredrejning, som dansk politik har taget, og at vi kræver, at Danmark igen bliver et land, hvor alle er lige for loven, og loven er lige for alle.
I sommer understregede Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance behovet for, at den danske regering forebygger antimuslimsk racisme og diskrimination. I CEDA opfordrer vi til, at de nationale og internationale domstole – samt EU-domstolen – gør det samme.
Deltag i demonstrationer:
“Klimakrisen raser – Stop Ghettoloven og dens nedrivninger”.
Torsdag d.1. december Christiansborgs Slotsplads kl. 17.00.
Vi tager Mjølnerparken tilbage
Lørdag d. 3. december 14-17 på den Sorte PLads under parolen
Lørdag d. 3. december 14-17 på den Sorte PLads
