Revolution 2019. Den sudanske revolution, der i april væltede diktatoren Omar al-Bashir, vidner om almindelige menneskers kreativitet til forandring.
Den sudanske revolution var ikke en socialistisk arbejderrevolution, men den viser, hvordan almindelige menneskers skaberkraft, når de arbejder og organiserer kollektivt, er i kernen af den revolutionære proces, som tilbagevirkende skaber ny bevidsthed hos mennesker.
Musik på de offentlige pladser, sikkerheds-checkpoints og samaritter er alle eksempler på byggesten til fundamentet til et markant anderledes samfund.
Oprøret i Sudan eskalerede med en gigantisk sit-in-protest i Khartoum d. 6. april, og efterfølgende skød besættelser af de offentlige pladser frem i flere af de større byer. Det var en klar inspiration fra det Arabiske Forår i begyndelsen af 2010’erne.
Se videoen om den gigantisk sit-in-protest i Khartoum d. 6. april nederst!
Besættelser af det offentlige rum er ofte de første formationer af nye, demokratiske former, der kan udgøre en alternativ magt til den bestående.
Revolutionære komiteer
Aktivist og medlem af den revolutionære komite ved den store Khartoum-sit-in, Muawwiyya Ahmed Kessinger, fortalte Socialist Worker i maj, hvordan komiteer blev nedsat efterhånden, som de blev nødvendige, og protesterne tog til i styrke og selvtillid.
Beskyttelses-komiteerne var de første, der blev nedsat, da demonstranterne blev angrebet af al-Bashirs styrker. De byggede bl.a. barrikader og blev den første organisering af et forsvar for revolutionen. Efterfølgende kom en mere overordnet organisations-komite, som koordinerede netværket af komiteer, som fandtes på lokalt plan i de enkelte kvarterer i Khartoum og andre byer. Lægehjælps-komiteer og komiteer for mad- og drikke-forsyninger fulgte.
Dette var i det store og hele kun indledende manøvrer. Den sudanske revolution er – indtil videre – slået ned, efter man indgik en aftale med militæret.
Men vi aner konturerne af et samfund i samfundet, der havde potentialet til en dobbeltmagtsituation. Som Socialist Worker påpegede, ville det næste logiske skridt have været arbejderråd for at kunne udvide distributionen af basale goder og organisere ikke bare sit-ins, men strejker; ikke bare vælte al-Bashir, men fundamentalt udfordre den bestående orden.
De undertryktes farverige festival
Den sudanske revolution var karakteriseret af en kunstnerisk opblomstring i det offentlige rum.
Kunst spiller en afgørende rolle i revolutioner – Lenin kaldte for 100 år siden revolutionen for de undertryktes festival. Gennem kunsten kan fremtiden blive synlig. Ved at male og synge i fællesskab på pladserne eller filme og fotografere forskellige aktioner, spreder man et budskab, der kan forene befolkningen.
Eksplosionen af gadekunst-former, der før var en sjældenhed i Khartoum, er et biprodukt af revolutionen. Når almindelige mennesker indser deres styrke, udløser det energi og håb, der kan blive til nye kreative kræfter. Men i den forstand bliver kunsten i samme bevægelse en motor fremad; ikke bare en refleksion af forandringen, men en central del af revolutionen som det kollektive kunstværk.
Et godt eksempel er de mange nye vægmalerier, hvor kunstnere på forskellige måder har dokumenteret oprøret. Folket skriver deres egen revolutionære historie i de gader, det har generobret.
Den kreative, kollektive praksis i Sudan har givet demonstranterne en fornemmelse af at høre til og en forståelse af, at deres politiske krav er på baggrund af flertallet, på tværs af køn, religion, alder og etnicitet. Og i samfund, hvor demonstranter er i reel risiko for at blive anholdt, tæsket eller voldtaget, er kunsten et oplagt værktøj; man kan give sin mening uden at give sig selv.
Teknologi har givet nye og effektive muligheder for politisk mobilisering og, i den forbindelse, deling og spredning af kunst, hvilket har spillet en stor rolle i Sudan, såvel som i det Arabiske Forår.
Det er dog vigtigt at huske, at revolutionen først og fremmest er lokalt opbygget i byernes kvarterer – de sociale medier er et sekundært værktøj og ikke en essentiel kraft i revolutionens kunstværk. Aktivister har i nogle områder produceret løbesedler i hånden. Og da internettet blev lukket ned i ti dage, var Khartoum stille – men mobiliseringen fortsatte.
-
Billeder af den kunstneriske eksplosion
-
Hjemmesider om den utrolige kunst
-
Videoer om den gigantiske sit-in demonstration den 6. april samt om gadekunstnernes aktiviteter
Hjemmesider om oprørets kunst
Oprøret i Sudan udløste en eksplosion i kreativitet og fællesskabs-følelse – Radio Dabanga fra Darfur og Sudan, april 2017 (på engelsk): https://www.dabangasudan.org/en/all-news/article/khartoum-sit-in-prompts-explosion-of-creativity-community-spirit
Fantastiske kunstværker på det militære hovedkvarters mure – mediet “Middle East Eye”, april 2019 (på engelsk): https://www.middleeasteye.net/news/sudans-sit-revolution-continues-and-art-flourishes
Murmalerier fortæller den sudanesiske revolutions historie – det tyrkiske medie Anadolu Agency, 17. Juli 2019 (på engelsk) https://www.aa.com.tr/en/africa/murals-tell-the-story-of-sudan-revolution/1533922
Videoer
Video af den kæmpemæssig sit-in i Sudans hovedstad Khartoum den 6. april foran militærets hovedkvarter. De største demonstrationer på noget tidspunkt både i Khartoum og i samtlige 18 provinser i landet, men her vises kun billeder fra Khartoum – Radio Dabanga fra Darfur og Sudan:
https://www.youtube.com/watch?v=xG2y-ry9fbQ
Video med billeder af gade- og murmalerier under opstanden i Sudan – Radio Dabanga fra Darfur og Sudan:
https://www.youtube.com/watch?v=l5MkQ6HnjTk
