Billede tekst: Fossil industri dominerer verdens energi forbrug. Foto: PxHere
To tendenser er lige nu værd at bemærke. Den første vedrører den historiske tendens til et relativt stabilt globalt energimix. Som Wake Smith, en af de førende eksperter i klimaintervenerende teknologier, påpeger i Pandoras Toolbox – The Hopes and Hazards of Climate Intervention (2022): selvom vi i disse år ser en stigende vækst i energi, som kommer fra vedvarende energikilder (især sol og vind), så erstatter de ikke fossile brændsler.
De sidste udgør stadig ca. 80 procent af energimixet, mens vedvarende energi, heriblandt også atomkraft, udgør resten. Ifølge Smith er det fordi, at den globale energiefterspørgsel vokser så hurtigt, at væksten i vedvarende energi blot udfylder det nye ekstra behov.
En anden og beslægtet forklaring er, at vedvarende energikilder som sol og vind primært erstatter energi fra atomkraft. Dette understreger UNEPs (United Nations Environmental Programme) årlige udledningsrapport Emissions Gap Report 2023 også. Samtidig fastslår den at ”mens investeringer i vedvarende energi er steget globalt, så er investeringer i kul, olie og gas fortsat, og i visse lande endda forøget”. Det med investeringer vender vi tilbage til.
Vedvarende energis konkurrencedygtighed
Det bringer os til den anden tendens. Den vedrører den dominerende økonomiske fortælling om energiovergangen. Ifølge geografen Brett Christophers, så ser dette narrativ prisen på de forskellige energikilder – deres relative prisforhold – som ”den afgørende økonomiske faktor, der bestemmer den nødvendige overgang til et afkarboniseret energisystem”.
Antagelsen er her, at hvis vedvarende energi er konkurrencedygtig på prisen, så vil den med tiden automatisk erstatte fossil energi. Eller sagt på en anden måde: er vedvarende energi billigere end fossil energi, så vil de kapitalistiske markedskræfter begynde at udøve deres ”naturlige” effekt.
Relativ profitabilitet
Men ifølge Christophers i artiklen “Fossilised Capital: Price and Profit in the Energy Transition” fra 2022, så er denne forståelse af kapitalismen delvis forkert. Den vedvarende energi har været konkurrencedygtig på prisen i noget tid, men alligevel ser vi ikke, at den reelt erstatter fossil energi.
i sidste ende er det forventningen om profitten på investeringen, profitstørrelsen, der er udslagsgivende for hvorvidt kapitalisten ser det som rationelt at investere
Citat: Martin Karlsson
Dette skal ikke kun forklares, som med Smith, ud fra dynamikken mellem øget global energiefterspørgsel relativt til –udbud. Hvad der driver energiovergangen under kapitalismen, skal derimod ifølge Christophers også findes i spørgsmålet om de to energikilders relative profitabilitet og især i den fossile industris stadige høje profitrate.
Det er profitten der bestemmer lysten til investering og ikke pris. Selvfølgelig spiller pris en rolle i at forme investeringer, men i sidste ende er det forventningen om profitten på investeringen, profitstørrelsen, der er udslagsgivende for hvorvidt kapitalisten ser det som rationelt at investere.
Profit forhindrer den nødvendige udfasning
Ser vi således med Christophers på forskellen i profitstørrelse mellem sol- og vindbaseret energiproduktion relativt til den fossile industri, så er det sigende, at den første ligger på 5-8 procent, mens den sidste ligger på 15 procent eller over. Når store investeringsbanker og –fonde fortsætter med at investere i fossil energi, så er det fra et snævert kapitalistisk og økonomisk perspektiv desværre rationelt. Fra et samfundsmæssigt og miljømæssigt perspektiv en katastrofe.
Når store investeringsbanker og –fonde fortsætter med at investere i fossil energi, så er det fra et snævert kapitalistisk og økonomisk perspektiv desværre rationelt
Citat: Martin Karlsson
Det fortæller os noget vigtigt. Alle klimaaktivister ved, at for at skabe den nødvendige energiovergang og afkarbonisering af samfundet, så handler det ikke bare om at udbygge sol- og vindenergi, men ligeså meget om at udfase fossil energi. Og det så hurtigt som muligt. Christophers’ analyse viser os, at dét ikke vil ske, så længe økonomiske aktører i det kapitalistiske system har lov og frihed til at jagte den størst mulige profit på energi.
Læs tidligere udgaver af Martin Karlssons kliam klummen her
