En rig milliardær, Danmarks sjetterigeste mand Torben Østergård Nielsen, som ejer aktiemajoriteten i Nordic Waste, bare lukker og slukker, da omkostningerne ved at forhindre jordskredet æder sig ind i den profit han suger ud af firmaet. Han efterlader omkostningerne til ”fællesskabet”. Altså alle os andre som skal betale for hans svineri.
Et ”tilsyn” som tilsyneladende er så tilfældigt og underdanigt overfor Nordic Waste at de ikke stoppede produktionen, selv da muddermasserne, som har været i skred i mindst et år, åd sig ind i selve bygningerne på grunden i sommers.
Kapitalisterne går efter profit – også i at rydde op efter andre som har svinet – og hvis det bliver for omkostningsfyldt, så skrider man fra ansvaret
Citat: Internationale Socialister
Deponering af millioner af tons forurenet jord fortsatte helt op til da firmaet opgav at kontrollere muddermasserne. Tænk hvis man gik glip af en ordre. Og tabte penge – gisp!
Da kommunaldirektøren i Randers blev spurgt om hvorfor man ikke havde opdaget skreddene og de ødelagte bygninger, sagde han til Politiken (d. 23. januar) at man havde forelagt virksomheden sine bekymringer men at Nordic Waste svarede at de ”havde situationen under kontrol”, og det stolede kommunen på. En kop kaffe på direktørens kontor, et klap på skulderen og en sludder for en sladder!
Systemet beskytter ejerne
Socialdemokrater bralrer op og er forargede men sandheden er at aktieselskabslovgivningen er skruet sammen sådan at Torben Østergaard-Nielsen har holdt sig fuldstændigt til loven. Og det vil de ikke røre ved da det vil betyde at aktieejerne vil have et juridisk ansvar for hvad de firmaer de investerer i går og laver. Og så vil der ikke være nogen investorer til firmaer. Så vil systemet brase sammen.
Hele denne historie kommer kun til vores kendskab fordi en hel landsby blev truet af forurenede jordmasser. Men den samme mekanisme foregår hele tiden, hver dag.
Kapitalisterne går efter profit – også i at rydde op efter andre som har svinet – og hvis det bliver for omkostningsfyldt, så skrider man fra ansvaret. Og dem som skal føre ”tilsyn” med hvad de laver, bygger deres kontrol på tillid til dem. Nogle gange går det, andre gange ikke, med, i dette tilfælde, alvorlige konsekvenser.
Kapitalismen og dens stat virker for de rige og mægtige men er dysfunktionel for alle os andre. Den skal afskaffes.
