Oprør overalt – også i dén grad i Hviderusland! Arbejderklassen har indtaget den centrale rolle i bevægelsen mod Lukashenkos’ regime og har på få dage vist, hvad der sker, når de kaster frygten fra sig og tager bladet fra munden. Lukashenko blev buh’et ud, da han forsøgte at tale til arbejderne på en stor fabrik. De krævede hans afgang, nyvalg og løsladelse af de politiske fanger. – Snart vil de også rejse sociale krav, når de hviderussiske arbejdere opdager, hvor megen magt de egentlig har, når alle står sammen.
På mange fabrikker og arbejdspladser strejker man på den måde, at man møder på arbejde – men arbejder ikke. Det er nærmest en besættelses bølge. Herfra er der kun kort til tværgående organisering og en egentlige generalstrejke. Det er arbejdermagt under udfoldelse!
Læs mere om den allernyeste udvikling i kampen mellem arbejderklassen og de herskende i “Regimet i Hviderusland slår tilbage” – Socialistisk Arbejderavis 20. aug. 2020: http://socialister.dk/regimet-i-hviderusland-slaar-tilbage/
Billedet foroven viser et arbejdermøde fredag den 14. august ved den petrokemiske virksomhed Grodno Azot Гродно Азот, hvor 10.000 arbejder.
Artiklen her er den første i rækken om opstanden og leverer informationerne til artiklen “Bliver oprøret i Hviderusland til en revolution?”, der diskuterer perspektiverne for de hviderussiske arbejderes bemærkelsesværdige kamp: Socialistisk Arbejderavis: http://socialister.dk/bliver-oproeret-i-hviderusland-til-en-revolution/
Hviderusland lige nu fremviser det mest slående eksempel på arbejdermagt noget sted i verden siden Solidarnosc i Polen i 1980 – 81.
Betydningen af arbejderoprøret i Polen i 1980 – 81 – Socialistisk Arbejderavis: http://arkiv.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=24617
Vi har al mulig grund til at følge udviklingen i Hviderusland tæt i den nærmeste tid.
Socialistisk Arbejderavis befinder sig i den særlige situation, at vi er det eneste medie i Danmark, der har fået øje på arbejdernes vigtige rolle i Hviderusland – denne vinkel er totalt fraværende i de borgerlige mainstream medier. Disse har en helt anden indgangsvinkel og dagsorden: De ønsker et borgerligt styre, og Hviderusland under vestlig, nyliberal indflydelse. Lukashenkos ex-sovjetiske diktatur bliver propagandistisk brugt til indirekte at sige: “Se hvilket fint demokrati vi har i Vesten!”.
Hviderusland er havnet i rivaliseringen mellem Rusland og Vesten
I disse dage spekuleres der på, om Vladimir Putin i Kreml kunne finde på, at “sætte sig på” Hviderusland for at undgå, at landet – når diktatoren Lukashenko er færdig – kommer ind under Vesten, militært og økonomisk. Under den imperialistiske rivalisering mellem Nato og Rusland befinder landet sig militært lige mellem de to blokke, klods op ad Nato-medlemmerne Polen og Litauen. Putin er heller ikke meget for, at Hviderusland kommer ind under EU’s økonomiske indflydelsessfære. – Læs Berlingske Tidendes leder mandag den 17. august: https://www.berlingske.dk/ledere/der-er-en-foelelse-af-frihed-i-luften-i-hviderusland
Det er her, at Hvideruslands arbejdere kan komme til at spille en ganske vigtig rolle – en faktor som de vestlige medier overhovedet ikke har øje for. De hviderussiske arbejdere ønsker naturligvis ikke at miste deres arbejde og indtægt, hvis en borgerlig efterfølger til diktatoren Lukashenko skulle gå ind og privatiserer industrien – hvad enten det er til vestlige selskaber eller til de russiske oligarker.
Man kan ikke se det i de vestlige, borgerlige mainstream medier, men lige nu sker der en udvikling i Hviderusland fra dag til dag som er typisk for en overgangssituation, hvor det hidtidige diktatur har mistet grebet. Siden onsdag den 12. august, har diktaturet ikke turdet sætte sit magtapparat ind mod befolkningen, som skummer af raseri over dets grove vold.
Mandag den 17. august afviste arbejderne ved МЗКТ Lukashenko totalt
Centralt for Lukashenkos politik i de sidste 26 år har været at holde fast i den statslige, ex-sovjetiske industri og forsøge at tilbyde arbejderne en højere grad af job-sikkerhed, end andre steder. Ganske vist blev Hvideruslands industri indskrænket, da Sovjetunionen forsvandt som aftager efter dens kollaps i 1991. Før dette år var Hviderusland industrialiseret i en grad, der langt oversteg republikkens beskedne størrelse (10 mio. indbyggere). Bortfaldet af Sovjet gav derfor nogle vanskelige tilpasnings-år for den hviderussiske industri, men Lukashenko forsøgte at undgå den “hestekur”, som skete ved den skånselsløse privatisering i Rusland og i Østeuropa. I dag kommer 75% af Hvideruslands produktion fra statsejede og -kontrollerede, halvprivate virksomheder.
Ved denne politik håbede Lukashenko på at kunne opbygge en accept blandt arbejderne, både i byerne og på kollektivbrugene på landet. Opskriften hed: Jeg har magten – og i ser en fordel i at støtte mig. (Og for alle tilfældes skyld opretholder jeg et magtapparat med bl.a. det hemmelige politi KGB).
Mandag den 17. august inviterede Lukashenko sig selv på besøg på den store fabrik MZKT МЗКТ i hovedstaden Minsk. Fabrikken laver tunge køretøjer, primært til militæret i Rusland og Hviderusland m.fl., men delvist også til civilt brug. For en sikkerheds skyld ankom han og hans “gorillaer” i helikopter, så han ikke risikerede at blive stoppet af demonstranter undervejs. Det hviderussiske stats-TV var på plads for at forevige det, som Lukashenko håbede på, nemlig alliancen mellem ham og arbejderne.
Men diktatoren oplevede en fuldstændig fiasko: Til at begynde med lyttede arbejderne til hans forsøg på forklaringer. Men da de mærkede, at han ikke var villig til at ændre det forfalskede præsidentvalg og fjerne volds-apparatet, skyllede vreden hen over МЗКТ-arbejderne: “Løgner!” – “Træk dig!”. Så blev Lukashenko eddike-sur, og med et meget syrligt Спасибо (“tak”) forlod han abrupt talerstolen midt i det hele. Se det afgørende forløb her (tekstet til engelsk): https://www.youtube.com/watch?v=VHeR5ErQazE
Videooptagelserne fra fabrikken МЗКТ blev på 2 – 3 timer set af et par hundrede tusinde seere, så nu ved alle i Hviderusland, at arbejderne har vendt sig uigenkaldeligt imod Lukashenko. Hermed har han mistet det politiske grundlag, som han har forsøgt at legitimere hans styre på.
Samtidig har store dele af hviderussisk stats-TV nedlagt arbejdet, da de ikke længere vil sprede diktatorens løgne.
Arbejderne diskuterer deres næste skridt på store møder
Der er ikke langt fra Danmark til Hviderusland, kun 980 km i luftlinje mellem København og Minsk. Men forholdene i det ex-sovjetiske land er meget forskellige fra DK. – Og lige nu udfolder sig et arbejderoprør, der på den mest slående vis fremviser alle de klassiske træk ved arbejderopstande, som vi har set siden Pariserkommunen i 1870, hvor arbejderne bliver sig klassens potentielle magt bevidst, og med ét træder ind på den store scene. Hviderusland er en gentagelse af historien igen-igen-igen.
Belaruskali Беларуськалий producerer 1/5 af hele verdens forbrug af kunstgødnings-typen kali-gødning (på engelsk potash fertilizer): http://www.kali.by/en/ Det er en virksomhed af stor betydning for Hvideruslands økonomi – og det er kali-arbejderne udmærket klar over.
Det hviderussiske medie “BelarusFeed” har på engelsk gengivet kali-arbejdernes diskussioner om, hvorfor de skulle gå i strejke. Og det besluttede de. Det bygger på journalister fra det hviderussiske internet-nyhedsmedie TUT.by (hvor .by er Hvideruslands landedomæne, ligesom .dk er det for danske internetsider). Diskussionen, der gengives, finder sted under et arbejdermøde ved strejkens begyndelse mandag den 17. august om morgenen (på engelsk): https://belarusfeed.com/belarus-belaruskali-strike-election-violence/
Samme eftermiddag finder et massemøde sted for Belaruskali-arbejderne i byen Soligorsk, hvor de fleste bor: https://www.youtube.com/watch?v=QLWRPOHTjDw
Efter strejkens udbrud er arbejderne mandag den 17. august i stort tal til stede på fabrikken, der dermed er besat. Denne video viser, at arbejderne er rolige og fattede – situationens alvor lyser ud af ansigterne. Et indslag af det hviderussiske nyhedsmedie Belsat News: https://www.youtube.com/watch?v=pYxJ7py-5uk – Ordet Страйк (straik) er lånt fra engelsk – strike – men skrevet som det udtales, og betyder naturligvis strejke.
Den store bølge af arbejder-møder og protest-manifestationer
Torsdag den 13. og fredag den 14. fandt der en bølge af arbejdermøder sted på en stor del af Hvideruslands arbejdspladser sted, og de første strejker blev annonceret. Nogle af de første var lastbil- og bus-fabrikken MAZ МАЗ, der eksporterer til Østeuropa og ex-sovjetiske SNG-lande, fabrikken for kæmpestore dump trucks til åbne miner BeLAZ БелАЗ (en af verdens største producenter på området), byggevirksomheden Grodnozhilstroy Гродножилстрой. Mediet “BelarusFeed” på engelsk om første bølge af store arbejdermøder (på engelsk – med flotte billeder): https://belarusfeed.com/enterprises-strike-solidarity-belarus/?utm_source=related_txt&utm_medium=ref&utm_campaign=manual
Fredag den 14. august havde bølgen af arbejdermøder bredt sig til hele Hviderusland – se BelarusFeed’s oversigt (på engelsk og med flotte billeder): https://belarusfeed.com/belarus-workers-state-enterprises-striking/?utm_source=related_txt&utm_medium=ref&utm_campaign=manual
Billeder af anti-oprørspolitiets grove vold og tortur har oversvømmet Hviderusland – og alle er chokerede over regimets hæmningsløse voldsorgie imod tusinder, der de første dage protesterede imod det manipulerede præsidentvalg 9. august. Sundhedspersonalet har derfor travlt med at pleje alle ofrene for politiet – se ubehagelige billeder fra et hospital her: https://www.youtube.com/watch?v=6hDkATW9fn0 – Det har yderligere ophidset sundhedsarbejderne på hospitaler. En aktion torsdag 13. august: https://www.youtube.com/watch?v=UVH78sxpE34 Forinden havde de været beskæftiget med corona-epidemien, hvis fare Lukashenko havde affærdiget med “drik vodka!” – til sundhedspersonalets store forargelse.
Langs med Minsks ringmotorvej har et større antal IT-arbejdere stillet sig op, og de mødes af bilisternes hilsen i form af kraftig dytten. – Og musikerne fra Minsks filharmoniske orkester gik ud blandt folk og arrangerede spontane fælles musk- og sang-arrangementer i gaderne – og mødes også af dytten: https://www.youtube.com/watch?time_continue=6&v=JTil08wxBRo&feature=emb_logo
Militant og kraftfuld stemning på arbejdermøderne
Det er af allerstørste betydning, at alle de store arbejdspladser har rejst sig på samme tid. Det er det allerstærkeste forsvar imod det hemmelige politi KGB, anti-oprørspolitiet OMON, resten af politiet og fængselsvæsenet. Regimets voldsapparat har ingen chancer for at bekæmpe den samlede arbejderklasse, når den rejser sig på samme tid!
Det er da også slående at se på de videoer, der vises lidt længere nedenfor, hvordan arbejderne fuldstændigt har sluppet frygten, og i stedet kraftfuldt giver udtryk for deres vilje!
Denne overvindelse af frygten er fuldstændigt central i kampen mod regimet! En samlet arbejderklasse uden frygt, og som er sig sin styrke bevidst, er svær at overvinde!
En flot oversigt med billeder og videoer af adskillige store faglige møder i arbejdstiden fredag 14. august: https://realt.onliner.by/2020/08/14/novyj-den-posle-vyborov-na-zavode-kozlova-rabochie-nachali-akciyu
Mærk stemningen i videoen af store arbejderdemonstrationer fredag 14. august på nogle af Hvideruslands største industrier: Reportagen begynder med Minsk Elektrotekniske Værker V.I. Kozlov (МЭТЗ), ved minut-tal 0:42 går videoen over til stålværket Hvideruslands Metallurgiske Værker (БМЗ). Se kun videoen til minut-tal 1:10 og forlad den derefter: https://www.youtube.com/watch?v=hOuMbmM34X4
Video af massemøder på lastbil- og bus-fabrikken MAZ / МАЗ i Minsk – en af Østeuropas største – samt fra minut-tal 01:38 på Minsk Traktorfabrik (МТЗ) med 16.000 arbejdere, der fremstiller “Belarus”-traktorer, fredag 14. august:
https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=HCoQ7e8MOig&feature=emb_logo
Yderligere et video-øjebliksbillede af massemødet på Minsk Elektrotekniske Fabrik V.I. Kozlov (МЭТЗ) fredag 14. august https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=GHhTCZwYEcI&feature=emb_logo – og en stor demonstration på fabrikken den 13. august, hvor arbejderne går forbi de store transformatorer, som fabrikken bl.a. fremstiller: https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=8cSHMD7iRpM&feature=emb_logo
Video af arbejdernes protest-aktion på Minsk Motor Fabrik (ММЗ) 14. august https://www.youtube.com/watch?v=tDbXJyw7to4
Det er så sandelig ikke kun i hovedstaden, at arbejderne har aktioneret – det sker også i resten af landet.
I byen Grodno ligger det store petrokemiske værk Grodno-Azot / Гродно-Азот med 10.000 arbejdere. Den 13. august fandt ophidsede diskussioner sted med ledelsen: https://www.youtube.com/watch?v=HuKV1ltPcwE Dagen efter den 14. august er der et stort arbejdermøde på Grodno-Azot / Гродно-Азот med en stærk stemning: https://www.youtube.com/watch?v=yDmXhviNaQU
I byen Brest lige ved grænsen til Polen aktionerer arbejderne den 14. august på fabrikken Brest Gas Apparater (Брестгазоаппарат) – og stemningen fejler bestemt ikke noget: https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=lxEHuLD2pkM&feature=emb_logo
Hvideruslands største demonstration siden 1991
Der kan næppe være tvivl om, at det store antal arbejdermøder med deres omfattende diskussioner, har mobiliseret talrige mennesker. Dette må være en af de afgørende forklaringer på det historiske omfang af demonstrationen på 100.000 til 200.000 deltagere søndag den 16. august.
På grund af demonstrationens massive omfang kunne den foregå fuldstændigt fredeligt uden de mindste forsøg på provokationer fra regimets side.
Flotte oversigtsbilleder af demonstrationen med 100.000 til 200.000 deltagere mod Lukashenko ved obelisken for Heltebyen Minsk ved Sejrs Avenuen: https://www.youtube.com/watch?v=LMG8QMyGN4c
Demonstrationen foregik i en by, der fortsat er meget sovjetisk præget med udsigt til kæmpestore paroler på bygningerne: “Minsk – heltebyen” / “Минск – горад-герой” og “Ære til de sejrende!”. Disse buldrende slagord skyldes hviderussernes kamp under 2. Verdenskrig, hvor Hviderusland blev verdens mest krigs-ødelagte land, hvor 1/3 af befolkningen omkom i 1941 – 44. Genopbygningen af Minsk skete udpræget stalinistisk med kæmpestore pragt-gader og vældige pladser, der tillod store parader med arrangeret hyldest af systemet. Minsk er således stærkt sovjetisk præget – det er under disse rammer, demonstrationen foregik. I videoens allerførste billede ser man højhuset med kæmpeskiltene “Minsk – heltebyen” / “Минск – горад-герой”: https://www.youtube.com/watch?v=5GhucdQbSsI
Den imponerende demonstration ved obelisken for Heltebyen Minsk: https://www.youtube.com/watch?v=BIF5x7CXmEE
Tæt på hviderussere i kæmpe march igennem Minsk, hvor de taktfast råber slagord: https://www.youtube.com/watch?v=w-P_b6aPMSc
Demonstration ved det hemmelige hviderussiske politis pompøse, gule bygning i ægte stalinistisk kransekagestil fra omkring 1950. I Hviderusland hedder det stadig KGB / КГБ ligesom tidligere i Sovjetunionen: https://www.youtube.com/watch?v=noMt3YjUWHk
Den videre betydning af en så omfattende arbejdermobilisering
Når de hviderussiske arbejdere har været i stand til at organisere så velgennemførte arbejdermøder, og her gennemføre så gode diskussioner om deres protester imod regimet – så vil arbejderne næppe stoppe her!
Lige nu rejser de krav om løsladelse af alle politiske fanger, stop for voldsapparatet, Lukashenkos tilbagetræden og et nyt valg.
Men arbejderne vil næppe være tilfredse med opfyldelsen af disse krav. Det handler om, at de vil have et bedre liv end det, de har haft. Så derfor vil vi med stor sandsynlighed kunne forvente, at de meget snart vil begynde at rejse sociale krav.
Perspektiverne for arbejdernes kamp bliver diskuteret i artiklen: “Bliver oprøret i Hviderusland til en revolution?” – Socialistisk Arbejderavis 18. august: http://socialister.dk/bliver-oproeret-i-hviderusland-til-en-revolution/
Stay tuned – Ikke så forfærdeligt langt fra Danmark foregår en udvikling, som magthavere i Øst og i Vest ikke bryder sig om.
Lukashenkos tilhængere demonstrerede også – med vigtige krav
Demonstranterne til støtte for Lukashenko mødtes søndag den 16. august på Uafhængighedspladsen foran den meget store regeringsbygning med en buldrende Lenin-statue foran (som man får et kort glimt af på videoen nedenfor ved minut-tal 2:20).
Umiddelbart kunne det virke overraskende, at så mange tusinde vælger at demonstrere FOR Lukashenko. Men det handler meget mere om den politik, han har ført, hvor han har sikret en lav arbejdsløshed og en nogenlunde rimelig levestandard ved at forhindre en fuldstændig privatisering af de store, statslige virksomheder. Ganske vist har de måttet tilpasse sig nye, mindre markeder i stedet for hele Sovjetunionen, og herved er der sket betydelige indskrænkninger. Ikke desto mindre adskiller Hviderusland under Lukashenko sig meget fra de andre tidligere øst-lande, hvor der blev gennemført brutale privatiseringer i 90’erne.
Demonstrationsdeltagerne er gennemgående ældre, og mange sætter pris på den sociale og økonomiske sikkerhed, som livet i Sovjetunionen indebar. Mødet er stort og vidner om, at Lukashenko faktisk har ganske mange tilhængere. Husk at se Lenin ved minut-tal 2:20: https://www.youtube.com/watch?v=1XYsgOyvIhQ
Demonstranterne for Lukashenko går til uafhængighedspladsen og råber taktfast “Bjelarus” (“Hviderusland”): https://www.youtube.com/watch?v=iup5LGJsbrY
Hvideruslands helt særlige vej
Af Tomáš Tengely-Evans
Diktatoren Anatolij Lukashenko kom til magten under det kaos, der fulgte Sovjetunionens og den hidtidige østbloks kollaps. Disse lande havde alle hævdet at være “socialistiske”, men var rent faktisk statskapitalistiske samfund, hvorover arbejderklassen ikke havde nogen kontrol. Den herskende klasse – det statslige bureaukrati – opførte sig på samme måde som bosser gør under den kapitalistiske markedsøkonomi. Dens mål var at akkumulere profit og komme foran internationale rivaler – og ikke at opfylde almindelige menneskers behov.
Revolutioner væltede østblokkens regimer i 1989, og den stalinistiske Sovjetunion faldt fra hinanden og blev til 16 republikker. De ændrede sig fra statskapitalisme til fri markeds-kapitalisme. Hidtidige “kommunistiske” politikere blev fra den ene dag til den næste “demokratiske” politikere, og direktører for statsejede kombinater (store virksomheder) blev den næste dag managers i private selskaber. Lukashenko, for eksempel, havde været direktør for et stort kollektivt landbrug. Almindelige mennesker, som gik på gaden for at kræve frihed og social retfærdighed, betalte prisen for det frie markeds politikker.
Imidlertid var den førte politik i Hviderusland noget forskellig fra de andre østeuropæiske og ex-sovjetiske SNG-lande. I Hviderusland var det stalinistiske bureaukrati specielt konservativt og havde modstået reformer. Men en serie kraftfulde arbejderprotester i april 1991 havde rystet det daværende kommunistiske parti i dets grundvold. Det omfattede en bølge af strejker i mere end 80 statsejede virksomheder i Minsk, hvor nogle af strejkerne blev organiseret af uafhængige fagforeninger.
En kombination af splittelse i toppen og protester blandt arbejderne førte til, at Hviderusland erklærede sin uafhængighed i august 1991.
Søgte at undgå frit markeds-reformer
Men efter uafhængigheden har de samme nøglepersoner opretholdt en betydelig del af deres hidtidige magt. Modsat Rusland og Østeuropa gennemførte Hvideruslands herskere ikke frit markeds-reformer, fordi de frygtede, at det ville kunne destabilisere deres magt.
Lukashenko har forsøgt at spille de rivaliserende magter, USA, Rusland og EU, ud imod hinanden. Ved at forblive indenfor den “russiske lejr” har Lukashenkos regime opnået at få stor økonomisk støtte til at booste økonomien med. Men omvendt har hans manglende masse-privatiseringer gjort nogle russiske oligarker sure, fordi de havde håbet på at kunne få nogle nye markeder. – I de senere år har Lukashenko formået at få fat på investeringer fra både Vesten og Kina – som begge er Ruslands konkurrenter – ved at støtte visse nyliberale politikker. Dette skifte i Lukashenkos politik har den russiske præsident Vladimir Putin kraftigt modsat sig.
Indenfor en sammenhæng med en stigende imperialistisk rivalisering mellem Vesten og Rusland kan det næppe være nogen overraskelse, at forskellige vestlige ledere forsøger at fremstå som støtter til kampen for frihed i Hviderusland. De håber, at en ny præsident vil være udtalt pro-vestlig og for det frie marked og herigennem vil svække deres konkurrent.
Et ægte alternativ til Lukashenkos autoritære styre er ikke mere fri markeds-kapitalisme, som har ramt arbejderklassen. Det ægte alternativ befinder sig på gaden og arbejdspladserne, hvor arbejderne kæmper for demokrati, social retfærdighed og et samfund, hvori de har magten.
