Blokade mod Terma i mandag d. 11.03.24 i Århus. Foto. Léonard Holzer, Arbejderen.
Mandag d. 11. marts og tirsdag d. 12. marts blokerede og demonstrerede op til 100 aktivister fra hele landet, inklusive overtegnede og to andre kammerater fra Internationale Socialister, uden for indgangene til våbenproducenten Terma i Lystrup ved Århus.
Terma er udvalgt som mål for en del af Palæstina-solidaritetsbevægelsen på grund af virksomhedens produktion og salg af kritiske flydele til det israelske militærs F-35-bombefly, der lige nu er i gang med at udslette Gaza.
Den todages aktion kaldet SHUT DOWN TERMA var organiseret og støttet af blandt andre Palæstina Solidaritetsnetværk, Fæld Klimafælden og Palestine Solidarity Action – Aarhus. Forud for selve aktionen gik to dages forberedelse, som indebar strategiske overvejelser og dannelse af grupper, der kunne tage beslutninger, agere sammen og tage sig af hinanden under aktionerne.
Opbrudt af politiet
Det var tydeligt mandag morgen kl. 6, at vores antal kom bag på politiet: de var få til at begynde med og stod længe og kiggede på og ventede på forstærkning, før de kunne foretage sig noget.
Mandag lykkedes det os at holde Terma lukket i godt fire timer. Vi nægtede kollektivt at følge politiets påbud, der kom meget utålmodigt (andet og tredje påbud på samme tid…) og blev derfor fjernet fra håndværkerindkørslen én efter én. Nogle demonstranter fik en meget hårdhændet behandling, og politiets forstærkninger inkluderede hunde som intimideringsstrategi, hvilket skabte en kaotisk og oppisket stemning. Lidt efter kl. 11 erklærede politiet hele blokaden for brudt.
Se indslag fra Århus Stiftstidende:
https://stiften.dk/alarm112/se-billederne-nu-fjerner-politiet-demonstranter-fra-vaabenvirksomhed
Tirsdag var mindre vellykket og nok alt i alt dårligere planlagt – og sværere at planlægge. Politiet ventede talstærkt med hunde fra begyndelsen og var anderledes aggressive i at få os væk, hvilket resulterede i flere anholdelser.
Et vigtigt skridt videre
80-100 blokadeaktivister synes måske meget få sammenlignet med de massive gadedemonstrationer til støtte for palæstinenserne, som vi har set siden november sidste år. Og blokader står da også endnu stærkere, hvis de tæller flere hundrede eller tusind deltagere.
Men Terma-blokaderne er alligevel et vigtigt skridt videre i den igangværende, globale Palæstina-bevægelse.
De er koordineret med lignende kampagner i andre lande, f.eks. SHUT DOWN ELBIT i England. I Holland er presset endt med, at NGO’en Oxfam m.fl. vandt en retssag mod regeringen, der nu, i tråd med international lov, har ulovliggjort salg af våben og våbendele til Israel. Nu sagsøger Oxfam, Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq på lignende vis den danske stat.
https://amnesty.dk/ngoer-sagsoger-den-danske-stat-for-at-stoppe-vabeneksport-til-israel/
Men endnu vigtigere er blokaderne del af ”næste fase” i vores kamp for solidaritet med palæstinensernes kamp. Store demonstrationer og krav om våbenhvile er opløftende, men ikke nok. Vi skal blokere, organisere os på vores arbejdspladser, uddannelser og i vores lokalområder og bygge bro mellem de forskellige kampfronter – som SHUT DOWN TERMA f.eks. gjorde det med klimakamp, Palæstina og våbenindustri.
NGO’ernes sag mod den danske stat er fin at samles om. Men selv et positivt udfald af den er ikke tilstrækkeligt.
Krig er for profit
Våbenindustrien, og her konkret Terma, står stadig som repræsentant for det, der er galt med den kapitalistiske maskine. ”War is not for profit” og ”War is not a business” råber vi til aktionerne. Men det er jo netop, hvad krig er – en forretning, profit for våbenindustrien og relaterede industrier. Skal vi lade dem sælge bombeflydele til alle andre end Israel? Eller skal vi, med afsæt i aktivismen omkring Terma, sige nej til oprustning og våbenproduktion i det hele taget?
Terma-blokaderne er alligevel et vigtigt skridt videre i den igangværende, globale Palæstina-bevægelse
Citat: Anna Wolf
Terma er ikke bare en tilfældig dansk virksomhed inden for produktion til fly, som også producerer nogle dele, der desværre bruges i tæppebombningen af Gaza. Da statsministeren besøgte virksomhedens afdeling i Grenaa i 2022, var hun yderst ideologisk, da hun talte til arbejdere og ledelse i rosende toner:
”F-35’eren er en af kronjuvelerne i den vestlige beskyttelse. Det bliver et af de vigtigste redskaber, for at den frie, vestlige verden kan beskytte sig, så I kan virkelig være stolte af det, I laver her og jeres bidrag til den vestlige alliance og Nato.” (kilde: Lokalavisen Norddjurs, https://norddjurs.lokalavisen.dk/nyheder/ECE14318396/mette-frederiksen-jeg-er-ualmindeligt-stolt-af-terma/)
Denne tale var med Ruslands invasion af Ukraine in mente, men ordvalgene er ikke så ulig dem, der er blevet brugt om Israel og dets ”ret til at forsvare sig” – meget bredt indtil for meget nylig, hvor solidariteten med palæstinenserne er blevet synlig, og bevidstheden om Israel som en besætterstat er vokset.
Vi skal blive ved med at blokere Terma, og vi skal støtte op om retssagen mod den danske stat. Hvis NGO’erne vinder, skal vi bruge den sejr til at tage kampen mod krigsindustrien videre.
Arbejderne skal vindes – ikke udskammes
Det lange, seje træk bliver nu at række ud og skabe forbindelse til de faglærte, særligt metalarbejdere, der er ansat på Terma. Dette er den sværeste opgave, men handling fra Terma-arbejdernes side er det stærkeste ”våben” mod den dødbringende industri.
100 aktivister kan ikke starte faglig aktivisme blandt arbejderne – kun arbejderne selv kan det. De kan sige fra over for, at deres faglighed tages i brug for at bombe hospitaler i Gaza og kræve, at den bruges på produktion, der gavner mennesker.
Når vi blokerer, bliver vi nødt til at gøre det klart for metalarbejdere på gulvet, der kunne have tanker om deres arbejdes implikation i Israels folkedrab, at vi ikke står i modsætning til dem, og at vi ønsker dem som del af vores aktion
Citat: Anna Wolf
Dansk Metal – i hvert fald toppen – er ikke til megen hjælp her. De er fuldt ud med på oprustning og ”forsvarsindustri” som noget, der gavner deres medlemmer, som det f.eks. blev udtrykt af to topfolk i maj sidste år (https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/dansk-metal-forsvarsforliget-skal-hejse-storsejlet-og-saette-kurs-mod-en-styrket-maritim-industri). Terma i Grenaa blev sågar hyldet i medlemsbladet Metalmagasinet i denne måned.
Men ej heller er det til hjælp, at visse aktivister råber ”shame on you!” og ”børnemorder” ad forbipasserende ansatte, når de blokerer deres arbejdsplads. Hvad end man har af meget forståelige og stærke følelser om situationen, giver det ikke mening at udskamme arbejdere alene af den grund, at de kommer fra og/eller arbejder i et rigt og ”privilegeret” land som Danmark. Det gør kun arbejderne til allierede med politiet, når de bryder vores blokade.
Når vi blokerer, bliver vi nødt til at gøre det klart for metalarbejdere på gulvet, der kunne have tanker om deres arbejdes implikation i Israels folkedrab, at vi ikke står i modsætning til dem, og at vi ønsker dem som del af vores aktion.
Organisatorerne af Terma-aktionerne har sådan set en bevidsthed om dette, da de har en løbeseddel med netop sådanne pointer – at Terma-arbejdernes ekspertise kan bruges til at producere andre produkter, som f.eks. kan gavne grøn omstilling, og at de kender deres egen faglighed bedst og derfor har handlekraften til rådighed.
Men visse dele af aktionsformen og de udskammende kampråb harmonerer ikke med denne bevidsthed, og derfor må både strategiske og politiske perspektiver i bevægelsen diskuteres og skærpes. Det er en meget svær situation at navigere i, og måske vinder vi ikke Terma-arbejderne i denne omgang. Men vi bliver nødt til at fortsætte det gode aktivistarbejde og forsøge.
