Denne artikel er oversat af Asbjørn Valhøj af en artikel af Mena Solidarity Network den 1. Juni 2024 i anledning af 5 årsdagen for revolutionen i Sudan.
Den tredje juni 2019 blev pro-demokratiske sit-ins i hovedstaden Khartoum og 13 andre steder, brutalt massakreret af kontrarevolutionære styrker under den sudanesiske stat, ledet af militæret (SAF) og militsen Rapid Support Forces (RSF), der dræbte hundreder og sårede tusinder. Disse horrible massakrer havde til hensigt at knuse folkets revolution og deres krav om frihed, fred, retfærdighed, og en fair fordeling af velstand.
Fem år senere er Sudan fortsat fanget i en altødelæggende krig, der afslører de dybe modsætningsforhold i den sudanesiske stat og dens relation til den globale kapitalisme. Staten og den herskende klasses fortsatte mord, kidnapninger og vold mod revolutionære understreger hvor langt de vil gå til for at beholde magten.
2019 massakrene og den nuværende krig er manifestationer af kapitalismens iboende vold, og dets afhængighed af statslig repression for at bevare magten og beskytte den herskende klasses interesser. I Sudan, som i så mange andre lande, er staten et redskab for den herskende elite, der bruger vold til at undertrykke modstand og kontrollere ressourcer og velstand. Dette kan også forstås som en kamp mellem den herskende elite, der ønsker at bevare deres greb om magt og velstand gennem vold, og arbejderklassen og undertrykte folk, der higer efter et mere lige og retfærdigt samfund.
De revolutionæres krav på frihed, fred, retfærdighed, og en fair fordeling af velstand var en direkte udfordring af det kapitalistiske system og dets iboende udnyttelse. Den herskende klasse, der frygtede et tab af magt og privilegier, svarede med brutal magtanvendelse i forsøget på at knuse den revolutionære bevægelse og bevare status quo.
Den igangværende krig i Sudan illustrerer yderligere de altødelæggende konsekvenser af kapitalismens iboende modsætningsforhold. Kampen om kontrol over ressourcer og magt mellem SAF og RSF, der begge repræsenterer forskellige fraktioner af den herskende klasser, uddyber den eksisterende socio-økonomiske ulighed og forværrer lidelserne for det sudanesiske folk, der bærer hoved byrden af konflikten.
Kampen for frihed, fred, retfærdighed, og en fair fordeling af velstand i Sudan er et mikrokosmos af den globale kamp mod kapitalismen og dens undertrykkende strukturer. På trods af den voldelige reaktion, opnåede revolutionen i 2018 betydelige resultater, heriblandt væltningen af den langvarige diktator Omar al-Bashir. Dannelsen af krav-baserede kampagner, Emergency Response Rooms, og over 8.000 modstands komiteer, græsrods kampagner der repræsenterer lokale samfund, og væksten i uafhængige fagforeninger, understreger magten i kollektiv handling og længslen efter selvbestemmelse. Strejker, civil ulydighed, sit-ins, protester, marcher, og udviklingen af revolutionære charters har fortsat demonstreret det sudanesiske folks modstandsdygtighed og beslutsomhed om at forme deres egen fremtid. Disse resultater, omend truet af fortsat statsvold og den igangværende krig, er en inspiration for revolutionære bevægelser verden over, og minder os om, at selv over for modgang, fortsætter kampen for en mere retfærdig og lige verden.
Når MENA Solidarity [og Internationale Socialister] markerer femårsdagen for disse massakrer, bekræfter vi vores solidaritet med det sudanesiske folk og deres fortsatte kamp for frigørelse fra kapitalisme og militærstyre. Deres kamp er vores kamp, og kampen for en mere retfærdig og lige verden kræver den fuldkomne ødelæggelse af det kapitalistiske system og dets undertrykkende redskaber.
Frihed, fred og retfærdighed; revolution er folkets valg!
Den sudanesiske revolution fortsætter!
Læs mere på: https://menasolidaritynetwork.com/
Eller læs vores andre artikler:
2019: Sudan: Revolutionen i krise – militæret beholder magten
2021: Hvordan vindes revolutionen i Sudan?
2023: Militære magtkampe truer den sudanesiske revolution
