Billede tekst; Klimaforandring skaber flygtninge. Foto: Shutterstock
Denne sommer var den varmeste sommer nogensinde målt på verdensplan. Samtidig var der enorme vejrekstremer, også i Vesten: Skovbrande i Canada, Grækenland og Hawaii, oversvømmelser i Norge, tørke i Spanien, alt sammen ting, som gør det sværere og sværere for folk at lade som om vejret er normalt.
Senest var der den forfærdelige oversvømmelse i den libyske by Derna, som dræbte mange tusinder mennesker og tvang mange flere på flugt.
Klimaflygtninge
I starten af 2022 nåede verden en uhyggelig milepæl – antallet af fordrevne i verden rundede 100 millioner, altså lidt over 1% af verdens befolkning. En statistik der kun er steget siden på grund af krig, konflikter, og naturkatastrofer. Klimaforandringerne spiller en stor, men ikke altid tydelig rolle i fordrivelserne. Det er måske derfor, de endnu ikke kædes sammen med flygtningestrømmene: altid nemmere bare at pege på de umiddelbare katastrofer, der tvinger mennesker til at tage det umulige valg at flygte. Men ved at øge risikoen for ekstremt vejr og svække fødevaresikkerheden, gør klimakrisen mennesker mere sårbare, når den næste katastrofe indtræffer.
I starten af 2022 nåede verden en uhyggelig milepæl – antallet af fordrevne i verden rundede 100 millioner, altså lidt over 1% af verdens befolkning
Citat: Asbjørn Valhøj
Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) stammer over 70% af verdens flygtninge i dag fra lande, der er blandt de mest sårbare over for klimaforandringer. Det viser tydeligt en sammenhæng.
Et klart eksempel kan findes i de lande, der udgør det Afrikanske Horn. Somalia, Etiopien og Kenya er alle ramt af en katastrofal og langvarig tørke, som resultat af flere års udeblevne regnsæsoner. Hungersnød og konflikt har medført, at 4.9 mio. er drevet på flugt, og 10.7 er internt fordrevne, ifølge FN. Som altid flygter langt de fleste til nærområdet, men et mindretal vil forsøge at drage videre, og forsøge at finde et liv i et mere sikkert land – og nogle af dem vil risikere den lange og farlige vej mod Europa.
Grænser eller solidaritet?
Her havner de dog i en politisk virkelighed, der ikke har meget sympati overfor flygtninge og migranter – uanset hvor stort deres behov for beskyttelse er.
EU’s ydre grænser bliver i højere og højere grad “beskyttet” med bevogtning, overvågning, og fysiske mure og hegn, der ikke kan skelne mellem menneskers behov for asyl.
Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) stammer over 70% af verdens flygtninge i dag fra lande, der er blandt de mest sårbare over for klimaforandringer. Det viser tydeligt en sammenhæng
Citat: Asbjørn Valhøj
Flygtninge som lykkes med at komme til Europa, placeres i en prekær situation, hvor de risikerer at blive sendt tilbage med tvang, heriblandt til lande, hvor de aldrig har været, eller vil være i livsfare, og deres usikre asylgrundlag og manglende rettigheder udnyttes blandt andet af arbejdsgivere, der ønsker desperat og billig arbejdskraft.
De italesættes som et problem, og gøres til syndebukke for alverdens kriser, heriblandt i Grækenland, hvor de bl.a. uden skyggen af belæg beskyldes for at påsætte sommerens skovbrande.
Kampen for migranter og flygtninges rettigheder går hånd i hånd med kampen for et sikkert klima. Den foregår på gaden, ved domstolene, i medierne, i parlamentet, og mellem mennesker. Med en forværring af klimakrisen foran os, er det vigtigere end nogensinde at holde fast i vores principper og kræve grænserne åbne for alle.
