For ti år siden begyndte protesterne i Syrien, efter at de syriske sikkerhedsstyrker brutalt mishandlede de drenge, som med grafitti havde skrevet på deres skole mur “Frihed. Ned med regimet”. De var inspireret af den bølge af oprør i regionen, som allerede havde fældet diktatorer i Tunesien og Egypten. Inden for få uger var protesterne eskaleret til et landsdækkende revolutionært oprør, der mobiliserede hundreder af tusinder af mennesker til at kræve et andet Syrien. Et Syrien, der var mere demokratisk, mere lige og mere retfærdigt. Assad-regimet reagerede brutalt og voldeligt i sit forsøg på at slå revolutionen ned i de byer, som gjorde oprør. Trods den forfærdelige undertrykkelse fortsatte aktivister med at udvikle kreative former for protest og modstand, skabte alternative lokale råd og mobiliserede for at hjælpe hinanden, selv når de blev belejret. Selvom regimet eskalerede sin sekteriske propaganda, der var designet til at sætte almindelige mennesker op mod hinanden, arbejdede mange aktivister på at praktisere et alternativ: solidaritet mellem Syriens forskellige religiøse samfund.
Med hjælp fra udefrakommende magter som Iran og Rusland har Assad-regimet overlevet. Det har kostet mindst 400.000 døde og millioner af flygtninge. Golfstaterne har støttet forskellige væbnede islamistiske fraktioner, mens Tyrkiet har invaderet det nordlige Syrien tre gange siden 2016 og fortrængt hundreder af tusinder af mennesker. I mellemtiden har militær indgriben fra USA og dets allierede under påskud af at bekæmpe islamiske stat yderligere intensiveret konflikten og øget det syriske folks lidelser.
I tider som disse er det vigtigere end nogensinde at kritisere både Assad-diktaturet og de udenlandske magters indgriben, hvad enten de er allierede med regimet eller imod det. Det er også vigtigt at kritisere hykleriet fra politikere i Europa og Amerika, som støtter militær intervention i Syrien, men alligevel nægter at tilbyde støtte og asyl til de millioner af syrere, der er blevet tvunget til at forlade deres hjem pga. krig og undertrykkelse.
Vi står sammen med syriske flygtninge mod den racisme og forskelsbehandling, de møder i eksil.
Vi støtter syrernes kamp for demokrati, social retfærdighed og frihed i Syrien og er imod alle former for udenlandsk intervention.
International solidaritets-udtalelse fra MENA Solidarity Network, som Internationale Socialister har tilsluttet sig.
“Hvordan kan det være, at Danmark som det eneste land sender syriske flygtninge tilbage til Assad-regimet?”
Det spørgsmål stillede Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination sammen med kunstneren Jens Galschiøt i en annonce i Avisen Danmark den 17. april til alle borgmestre og lokalpolitikere.
Det var samtidig en opfordring til, at folk med en solidarisk og menneskelig tankegang skulle stille samme spørgsmål til deres lokalpolitikere. Titusinder af postkort bliver i øjeblikket sendt rundt i hele landet til mennesker, som gerne vil gøre en forskel. Dette er blot ét af mange udtryk for den civile aktivisme og modstand, som er eksploderet i løbet af den sidste måned.
Gennem Worldagainstracism arbejder Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination på internationale protester rettet mod danske ambassader. Desuden planlægges et offentligt møde den 27. maj og demonstrationer i flere byer i forbindelse med FN’s Internationale flygtningedag den 19. juni.
S-regeringen på hælene
I løbet af de sidste to måneder har det vist sig, at regeringens argumenter ikke tåler dagens lys.
Når folk med faglig indsigt får plads i medierne; når titusinder engagerer sig på sociale medier mv.; når medierne selv undersøger politikere og embedsværkets egne påstande og rapporter, ja så står vi midt i H.C. Andersens eventyr, “Kejserens Nye Klæder”.
Først i sagen om de danske børn og deres mødre i de syriske fangelejre, som regeringen indtil nu har nægtet at hente hjem, er regeringen kommet på hælene. Dernæst er Tesfaye og Stoklund blevet klædt af til skindet, fordi den “rapport”, som de siger konkluderer, at det er sikkert for syriske flygtninge at vende tilbage til Damaskus-området, nu er undsagt af 11 ud af de 12 eksperter, som har udtalt sig til rapporten.
Der lyder højlydt kritik af Flygtningenævnet. Er det nu også en uvildig retsinstans, eller er det et redskab for regeringen og udlændingestyrelsen? Er formanden for Flygtningenævnet, dommer Henrik Bloch Andersen, nu også så uvildig, siden han går i medierne og forsvarer Flygtningenævnets afgørelser? Og var det ikke også ham, som allerede under Tamilsagen havde en meget dårlig hukommelse?
Der rejses nu krav om, at udlændingelovens § 7.3 (den nye tillægs-paragraf som S-regeringen i juni 2015 fik vedtaget) skal afskaffes, fordi den ikke yder flygtninge den nødvendige beskyttelse.
Og der er nu igen fokus på “udrejsecentrene”, hvor flygtninge, som ikke kan eller tør rejse tilbage, lever så “utåleligt som muligt”. Det er der, de mange syrere bliver tvunget hen, hvis de mister deres opholdstilladelse.
Her går menneskers liv i stå, for de mister alle rettigheder og muligheder. Vi, som har været involveret i flygtninge- og udlændingepolitik længe, vidste godt, hvordan det hang sammen. Men vi var et lille mindretal. Nu er dette mindretal vokset takket være den civile aktivisme og modstand. Det har betydet, at kritikken også er vokset i regeringens eget bagland. Dertil kommer den negative omtale i alle store udenlandske medier.
Vi er lige startet – vi fortsætter kampen
Det foreløbige højdepunkt for modstanden var Mellemfolkeligt Samvirke og DFUNK´s demonstration den 21. april i Aarhus og i København, hvor den samlede 2000 mennesker på Christiansborg Slotsplads ‒ heraf 100 elever fra Nyborg Gymnasium, hvor syriske Aya Abo Daher har mistet sin opholdstilladelse.
Demonstrationen sluttede med opråbet: Vi er lige startet. Vi fortsætter kampen.
Og det gør den tirsdag den 27. april i Frederiksværk og dagen efter d. 28., når en borgergruppe laver støttearrangement i Vejen, og XR står for en solidaritets-aktion i Folkets Park på Nørrebro.
Den 29. april kickstarter en gruppe unge i Odense “Skolestrejke i solidaritet med syriske flygtninge”. De siger nok er nok og opfordrer unge i hele landet til at strejke fredag den 7. maj kl. 12 i solidaritet med syriske flygtninge. Eren Temur fra initiativgruppen siger til Socialistisk Arbejderavis: “Vi vil ikke tie og blot se på, at vores klassekammerater pludselig forsvinder sporløst. En strejke er et kollektivt og offensivt kampskridt, og unge må vise en vej frem, for nok er simpelthen nok nu.”
Læs også:
http://socialister.dk/nok-er-nok-civilsamfundet-rykker-og-presser-regeringen/
http://socialister.dk/oekonomisk-krise-kollaps-og-oproer-i-syrien-og-libanon/
