Det var meget tydeligt syrernes egen sit-in, og mens en af talerne, jeg hørte første dag, talte om, at danskerne nok skulle lytte, så jeg mig omkring, og var vistnok den eneste lige på det tidspunkt. Og det var styrken i protesten. Den Syriske Forening var drivkraften og de formåede at organisere og mobilisere en stor del af det syriske miljø i Danmark.
Inddragelse af de midlertidige opholdstilladelser, som skyldes at de danske myndigheder har vurderet at Damaskus er sikkert nok til at de kan udsende flygtninge dertil, skabte panik blandt syrerne. Regeringens racistiske politik og stejlhed kaster hundredvis af enkeltpersoner ud i en uvis fremtid. For de fleste af dem en tilværelse hvor de kommer til at rådne op i udrejsecentre. Men her mødte regeringen reel modstand for første gang. Fra syrerne selv!
Sit-ins mål og lærdom
Sit-in varede i seks uger fra 18. maj til 29. juni, og blev undervejs forlænget. Det blev også til flere både larmende og store demonstrationer gennem de tilstødende gader, hvor det flere gange lykkedes at samle op mod 5000 mennesker.
Syrerne har modtaget støtte fra aktivister undervejs i alle seks uger. Det er lykkedes at finde frivillige, som har arbejdet i døgndrift, for at sikre syrernes behov for mad, overnatning, sikkerhed, lydudstyr og alt det andet. Det er opløftende og lovende, at med den rigtige sag på det rigtige tidspunkt og med den rette organisering kan det lade sig gøre at skaffe frivillig arbejdskraft, som rækker langt ud over det sædvanlige.
Gennem den lange demonstration har syrerne lykkedes med at få enkelte politikere i tale, men har desværre ikke opnået det, de ønskede, som selvfølgelig var sikkerhed for sig selv og hinanden. Regeringen har stået stejlt på sin politik og med kun 20 % af Folketingets medlemmer imod, har de været kolde som is.
Alligevel har sit-in opnået andre vigtige resultater. Syrerne er blevet samlet, har haft vigtige debatter med hinanden og har gjort strategiske erfaringer gennem aktivitet, som kan bruges i den fortsatte kamp. Og det gælder også resten af det antiracistiske bevægelse.
Muligheder for udvikling af kampen
Den forbilledlige syriske kamp havde brug for mere udvikling. At komme ud over at det hovedsageligt var dem selv som var i aktivitet. Godt nok var NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke med til at arrangere støttedemonstrationer, men en egentlig samling af syrerne selv og de organisationer, som er imod flygtningepolitikken, blev der aldrig etableret. Der er et skrigende behov for sådan en samling.
Regeringens politik kan kun ændres med en meget mere slagkraftig modstand end syrernes egne kræfter alene kan mobilisere. Det kræver en mobilisering af en hel anden dimension. Først og fremmest skal kræfterne koncentreres om at tage sagen og kampen op i fagforeninger, arbejdspladserne og uddannelsesinstitutioner. Og det kræver en aktivistisk massebevægelse, som inkluderer syrerne selv som ledende aktører.
Hvad nu?
Efterårets kommunalvalg giver mulighed for at lægge pres på i syrernes hjemkommuner og skabe opmærksomhed på, at kommunernes medborgere står til flytning til udrejsecentre. Lokale sit-ins eller lignende sammen med lokale antiracistiske kræfter kunne være et udgangspunkt for modstand. Der er kommende aktiviteter organiseret af både Mellemfolkeligt Samvirke og Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination og der er Skolestrejker i august (se annoncerne her på siden).
Men centralt står stadig de syriske flygtninges selvorganisering, som trods den udeblevne sejr, viste sin styrke og potentiale under den seks uger lange sit-in. Kampen fortsætter!
