Billede tekst: Farvel Velfærd. Demo foran Christiansborg ved Folketingets åbning 2023. Foto: Charlie Lywood.
Regeringen, SF, de konservative, og de radikale har indgået en ny aftale i stedet for den aftale, regeringen tidligere indgik med Enhedslisten, som skulle løfte tusindvis ud af fattigdom.
Den nye aftale har nu i stedet fået overskriften ”Flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”.
Men den tilfører ikke nogen nye penge. Hver en forbedring betales ved, at fattiggøre andre kontanthjælpsmodtagere. Hele grundlaget i reformen er, at mennesker på kontanthjælp skal sendes i arbejde uanset deres helbred og livssituation.
Tre grundlæggende satser bliver indført
En mindstesats på 6.553 kr. Mindstesatsen erstatter det nuværende systems selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelser til de personer, der ikke lever op til opholds- og beskæftigelseskrav.
Hver en forbedring betales ved, at fattiggøre andre kontanthjælpsmodtagere
Citat: Lene Junker
Grundsatsen vil fra 2024 befinde sig på et niveau, der minder meget om SU-satsen. Nemlig 6.995 kroner
Og den højeste sats på 12.064 kr. Denne skal målrettes de borgere, der er fyldt 30 år. Samtidig vil den tilgå de borgere, der har været i fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for en tiårig periode.
Børnetillæg
I det nye system vil der indføres et børnetillæg til forsørgere i kontanthjælpssystemet. Tillægget er 2.686 kr. om måneden og vil være uafhængigt af, hvilken sats man er på.
Men når de taler om at løfte 4.000 børn ud af fattigdom, så sker det først endeligt i 2045. Hvorimod 9.000 børn rammes af fattigdom i januar fra 2024.
Små forbedringer på bekostning af andre
Partierne bag denne nye aftale er blevet enige om at indføre et loft på 350 kr. for, hvor meget borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte.
Optjeningskravene til kontanthjælp skærpes betydeligt. Grundlæggende betyder de skærpede optjeningsregler, at ca. 28.000 borgere overgår til den laveste sats. Det er netop aftalen om de skærpede optjeningsregler, der finansierer aftalen om et nyt kontanthjælpssystem.
Der skabes med denne aftale en ny og større underklasse af udsatte voksne.
Artiklen bygger på et oplæg af NæsteHjælperen Janne Toft-Lind på Venstrefløjens zoom-møde den 5. november.
Nye skattelettelser gavner de rigeste og betyder færre penge til velfærd
Lavere skat på arbejde har øget forskellen mellem top og bund i samfundet. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, udsendte i september. De skriver;
“Prioriteringerne på personskatteområdet, dvs. indkomstskatten, har fra 2015 til 2023 øget indkomstforskellene, da midlerne i høj grad er gået til de bedst stillede, mens de fattigste har tabt. Samtidig betyder prioriteringen af skattelempelser, at vi får mindre offentlig velfærd, hvilket især går ud over de lavere indkomstgrupper”
I alt skønnes de gennemførte og planlagte skatte- og afgifts initiativer siden juni 2015 at svække de offentlige finanser med ca. 17 mia. kr. i varig virkning.
Sune Caspersen fra AE siger, at ser man på den nuværende SVM-regerings planlagte skattelettelser, er der ifølge ham lagt op til at fortsætte de borgerlige regeringers fordelingspolitiske kurs med både yderligere forøgelse af beskæftigelsesfradraget og ændringen af topskattegrænsen.
De vil fortsætte ned ad den samme sti, hvor der bare bliver større og større forskel på at være i arbejde og på offentlig forsørgelse – om det så er pensionister, studerende eller arbejdsløse.
Forskellene vokser
Billedet bliver ifølge AE’s analyse endnu mere skævt, når man ser på, hvad pengene ellers kunne have været brugt på. I analysen ser rådet nærmere på, hvordan det ville have påvirket de forskellige indkomstgrupper, hvis de 6,6 milliarder kroner, som personskatten blev lempet med i perioden, i stedet var blevet brugt på det offentlige forbrug.
Så står den fattigste tiendedel tilbage med et minus på 2.490 kroner, mens de rigeste stadig har en gevinst på 6.450 kroner.
Prioriteringerne på personskatteområdet, dvs. indkomstskatten, har fra 2015 til 2023 øget indkomstforskellene, da midlerne i høj grad er gået til de bedst stillede, mens de fattigste har tabt
Citat: Sune Caspersen (AE)
Offentligt forbrug giver borgere nogle muligheder for at forbruge goder, der ligger ud over den enkeltes eget budget – eksempelvis skole- og dagtilbud, sundhedsvæsen og på socialområdet. Og da de laveste indkomstgrupper har et markant lavere rådighedsbeløb end de rigeste, har det offentlige forbrug en større betydning for dem.
De har ikke et stort økonomisk overskud, som man har højere oppe i indkomstfordelingen. Derfor har det rigtig stor betydning, hvad det er for et offentligt tilbud, de møder, for de kan ikke rigtigt gøre hverken fra eller til. “De kan ikke betale sig til mere, som dem med højere indkomst kan. De er fuldstændigt afhængige af de offentlige tilbud,« siger Sune Caspersen.
Lov om 37 timers arbejdspligt
Foto: Flikr.
Der ER arbejdspligt i Danmark. Alle som modtager en form for offentlig ydelse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det er da heller ikke dét, der er det nye.
Forslaget er nemlig rettet mod modtagere af den ekstra lave integrationsydelse (SHO-ydelsen) samt personer, som er kommet til Danmark før 2008, primært kvinder.
Samtidig genstartede regeringen hetzen mod mennesker fra såkaldt ikke-vestlige lande ‒ selv i en tid hvor denne gruppe netop stormer ind på arbejdsmarkedet som aldrig før. Den 37-timers arbejdspligt rammer ca. 22.000 mennesker.
Den dybere mening med forslaget er efter sigende, at flere kommer ud af kontanthjælpssystemet.
Men faktisk ved regeringen godt, at det ikke kommer til at ske, for i aftaleteksten står der, at man kun forventer at 300 eller 1,4% vil komme i ordinært arbejde.
I stedet bliver de fastholdt i at arbejde for 39. kr i timen uden overenskomst, uden feriepenge, uden ret til at optjene dagpenge og uden et fagligt fællesskab at være i. Et B-hold af rettighedsløse brune mennesker
Citat: Lene Junker
I stedet bliver de fastholdt i at arbejde for 39. kr i timen uden overenskomst, uden feriepenge, uden ret til at optjene dagpenge og uden et fagligt fællesskab at være i. Et B-hold af rettighedsløse brune mennesker.
Stort tillykke til Socialdemokraterne, som siden 2018 har kæmpet indædt for dette forslag. Ironi kan forekomme her.
Hermed en opfordring til, at de fagforeninger, som nu med rette engagerer sig i kampen for overenskomst hos Brdr. Price, også vil engagere sig i kampen mod den løndumping, som 37 timers arbejdspligt reelt er.
Flygtninges ret til at besøge deres gamle land begrænses
Her er endnu et grimt lovforslag, som sendte en bølge af frustration og usikkerhed gennem mange flygtninge.
Lovforslaget går i al sin enkelhed ud på, at alle borgere i Danmark, der i sin tid er kommet som flygtninge og er anerkendt under flygtningekonventionens bestemmelser, vil kunne få deres opholdstilladelse inddraget, hvis de har været på besøg i deres tidligere hjemland.
Mange har været her i over 10 år og har stadig ikke statsborgerskab, fordi det er blevet stadig vanskeligere at få dansk statsborgerskab. 10% af den voksne befolkning i Danmark har ikke statsborgerskab.
Retten til at besøge hjemlandet har alle flygtninge hidtil haft efter 10 års ophold i Danmark.
(De) kan ikke længere rejse tilbage, besøge en gammel tante, lægge en blomst ved et gravsted eller se den by, de voksede op i. Helt og holdent umenneskeligt
Citat: Lene Junker
Flygtningeaktivist Lene Kjær gik til tasterne, og der blev protesteret højlydt, især i de bosniske miljøer. Indenrigsminister Kaare Dybvad måtte stille op til spørgetid i den bosniske lokalradio i Odense. Inden da havde han dog ændret sit lovforslag sådan, at alle flygtninge med permanent opholdstilladelse har ret til at besøge oprindelseslandet, når de har været her i 10 år.
Men den lille gruppe af sårbare flygtninge, som stadig efter 10 år i Danmark ikke har opnået permanent opholdstilladelse, kan ikke længere rejse tilbage, besøge en gammel tante, lægge en blomst ved et gravsted eller se den by, de voksede op i. Helt og holdent umenneskeligt.
