Billedetekst: Petrograd Sovjet i 1917. Foto. Ukendt fotograf
I 1917 var Rusland stadigvæk ledet af den despotiske zar Nikolaj II. I 1914 gik Rusland i krig mod Tyskland. Zaren kastede en dårligt forberedt og dårlig udstyret russisk hær ind på slag marken som kanonfødeimod en veludrustet tysk krigsmaskine. Millioner døde. Krigen afslørede regimets svaghed og inkompetence.
Nederlagene under krigen betød, at arbejderne og bønderne, sammen med det liberale borgerskab, vendte sig imod zaren. Den 23. februar 1917 i den daværende (gamle) russiske kalender – den 8. marts i vores – skete der noget afgørende, som endte med at vælte det feudale zarstyre.
Med kvindernes aktion tog begivenhederne en voldsom drejning, og de politiske og faglige ledere måtte følge trop med kvinderne i front. Massestrejkerne, der fulgte, blev starten på februarrevolutionen, der væltede zaren.
Citat: Charlie Lywood
Dagen forinden var kvindelige tekstilarbejdere fra Vyborg-distriktet i Skt. Petersborg mødtes for at organisere deres aktivitet til Kvindernes Internationale Kampdag. De diskuterede også Vyborgs metalarbejderes nedlæggelse af arbejdet.
De besluttede sig for at støtte op om metalarbejderne, gik selv i strejke og sendte delegerede ud til andre fabrikker, hvor de overbeviste arbejderne om at gå med på gaden. Dette skete på trods af de russiske socialdemokraters (bolsjevikkerne) og de faglige lederes beslutning om ikke at kalde til strejke på det tidspunkt.
Med kvindernes aktion tog begivenhederne en voldsom drejning, og de politiske og faglige ledere måtte følge trop med kvinderne i front. Massestrejkerne, der fulgte, blev starten på februarrevolutionen, der væltede zaren.
Dråben
Tekstilarbejderkvindernes aktion var dråben, der fik bægeret til at flyde over – i februar 1917 havde strejker og protester bølget frem og tilbage, især siden begyndelsen på 1. verdenskrig i 1914. En atmosfære af både desperation og sult, men også en stærk politisk og faglig opbygning siden de første revolutionære skridt tilbage i 1905 (se sidste nummer af avisen eller på socialister.dk) skabte den sprængfarlige situation i 1917.
Men kvinderne spillede en afgørende rolle i revolutionen, ikke bare den dag i februar, men også i strejkerne op til revolutionsåret. En bolsjevik, der har berettet om tiden, skrev:
“Arbejderkvinderne, drevet ud i desperation af sult og krig, kom som en orkan, der destruerer alt på sin vej med volden og styrken fra en elementær-kraft. Denne revolutionære march af arbejderkvinder, fulde af had fra århundreders undertrykkelse, var den gnist, der tændte lys i februar-revolutionens store flamme, den revolution, der skulle smadre zarismen.”
Det blev startskuddet til zarens fald. Arbejderne på de store fabrikker strejkede, og da soldaterne nægtede at skyde på de strejkende, var Zardømmets dage talte.
Borgerskabet til magten
Men det var ikke umiddelbart de kræfter, der væltede zaren, som kom til magten. Den regering, som blev dannet efter zarens fald, bestod af borgerlige og reformistiske partier. Men de tøvede med at indfri kravet om at slutte krigen, som var årsagen til manglen på brød og massakrerne ved fronten.
Ved siden af den nye regering blev der straks dannet arbejder- og soldaterråd (sovjetter). Erfaringener fra 1905-revolutionen blev duplikeret. De blev organiseret på fabrikkerne og blandt menige soldater
Citat: Charlie Lywood
De tøvede også med at gennemføre landbrugsreformer, som kunne gøre en ende på de feudale og undertrykkende forhold på landet. Og de tøvede med at gennemføre demokratiske valg, selvom dette var hovedkravet fra arbejderklassen.
Men ved siden af den nye regering blev der straks dannet arbejder- og soldaterråd (sovjetter). Erfaringener fra 1905-revolutionen blev duplikeret. De blev organiseret på fabrikkerne og blandt menige soldater. Der blev hurtigt dannet distrikts- og by-sovjetter og til sidst landsdækkende kongresser af sovjetterne.
Dobbeltmagts-situationen
Arbejderne og soldaterne blev hurtigt mere loyale overfor sovjetternes beslutninger end over for det, den provisoriske regering vedtog. Sovjetterne pressede på for at få stoppet krigen, få demokratiske valg og for at få lavet en jordreform. Der opstod en dobbeltmagts situation. Arbejdermagten på den ene side – det borgerlige demokrati på den anden.
Denne situation kunne ikke fortsætte i det uendelige. Et opgør mellem disse to magtcentrummer måtte ske. De næste to artikler i serien kommer til at handle om dette opgør, som kulminerede i arbejdernes og bøndernes Oktoberrevolution i 1917.
Se alle de tidligere artikler i Almindelige menneskers historie
