Anmeldelse: Pride, Politics and Protest: A Revolutionary Guide to LGBT+ Liberation

I pjecen Pride, Politics and Protest, bliver læseren præsenteret for, hvordan LGBTQ+-frigørelse og socialisme hænger sammen. 

Den er skrevet ud fra et marxistisk synspunkt af tre medlemmer af Socialist Workers Party (UK), blandt andet transpersonen Laura Miles, der også har skrevet bogen Transgender Resistance

I pjecen Pride, Politics and : Socialism and the Fight for Trans Liberation. Gennem tilbageblik på historiske protester, bevægelser og begivenheder, forklarer forfatterne, hvordan vi kan handle i nutiden for at kæmpe os vej frem til en bedre fremtid. 

Pjecen er bygget op i kapitler, der alle leder frem til konklusionen om, hvordan arbejdere kun i samlet flok kan gøre op med kapitalismen, som er roden til al nutidig undertrykkelse. 

Undervejs er de sammenhængende kapitler brudt op af artikler, der fokuserer mere på fakta. Blandt dem finder man blandt andet A note on terminology, der uddyber og forklarer begreber. Og det er der god brug for. Pride, Politics and Protest er dermed skrevet, så både erfarne socialister og LGBTQ+-aktivister og personer, der endnu ikke har læst så meget faglitteratur om disse emner, kan forstå den. 

Perspektiv på kapitalismens problematikker

Artiklerne giver et nuanceret perspektiv på kapitalismens problematikker. De understreger også, hvordan vundne kampe og rettigheder sagtens kan tabes igen, som set mange gange i historien, med blandt andet nazisternes behandling af LGBTQ+-personer i 1930’erne og 1940’erne som et grusomt eksempel. Derfor er det vigtigt at blive ved med at kæmpe over hele verden for alle undertrykte gruppers frigørelse, indtil kapitalismen for alvor er afskaffet.

Pjecens nyeste version er udkommet i 2021, hvilket gør, at den også har et perspektiv på, hvordan aktivisme end ikke kunne stoppes under corona-pandemien. Her tænkes på Black Lives Matter-bevægelsen og pro-abort-demonstrationerne i Polen som eksempler på, hvordan arbejderklassen selv i de sværeste tider kan organisere sig, når blot nok mennesker bliver opmærksomme og vrede nok. 

Uenig men intersektionalisme og privilie-teori

Pjecen er ikke bange for også at være uenig med andre socialistiske organisationer og andre teorier om LGBTQ+-miljøet. Især omkring intersektionalisme og privilegie-teori, som er blevet meget populære forklaringer de seneste par år. Pjecen forklarer, hvordan disse teorier er begrænsende for den fulde forståelse af frigørelse frem for blot tolerance. 

Alt i alt er Pride, Politics and Protest en fremragende guide til forståelse af de kapitalistiske samfunds undertrykkelse af LGBTQ+-personer og andre udsatte grupper. 

Vigtigst af alt forklarer den også, dog med en lidt kort opsummering, hvordan vi kan bruge denne viden og historie til at ændre på verdenssituationen og afskaffe kapitalisme og alt hvad den bærer med sig af unødvendige køns- og familieidealer og stereotyper, krig og vold, sexisme, racisme, homo-, bi-, og transfobi, fattigdom og alle andre former for undertrykkelse – ved at organisere arbejderklassen og gøre verden socialistisk.

Læs også: http://socialister.dk/identitetspolitik-og-klassekamp-hvad-det-er-og-hvordan-det-kan-bruges/