Bertel Haarder ville ikke stå tilbage, så i 2016 tog han initiativ til at kanonisere “danske værdier”. Velfærdsstaten blev den absolutte topscorer. Det er ikke overraskende, for velfærdsstaten udgjorde jo det sociale sikkerhedsnet, som almindelige mennesker har sat deres lid til i to generationer.
Begge ministre gjorde jo grin med os – vi blev reduceret til statister i deres kampagner
Derfor sker alle forringelserne af velfærden, efterlønnen, arbejdsløshedsdagpenge mv., al støtte til erhvervslivet, ja, selv skattelettelser til de rige, ALTID begrundet med nødvendigheden af at sikre fremtidens velfærd.
Men velfærdssamfundet bygger grundlæggende på arbejderbevægelsen og venstrefløjens organisering og kampe gennem tiderne: Borgerlige politikere kæmpede derimod med næb og klør, indtil de forstod det socialdemokratiske argument om, at hvis ikke de gik med til reformer, så ville de få oprør og revolution. Specielt lige efter 2. verdenskrig. I dag forsøger hele det politiske landskab at skrive sig ind i den positive historie om velfærdsstaten og endda også forsøge at gøre den til en “kristen værdi”.
Kanonisering sikrer den herskende klasses interesse
“Danske eller nationale værdier” er ikke kun et retorisk kneb for politikere, som ønsker at booste deres popularitet.
Fogh-Rasmussens regering i 00’erne indførte en historiekanon, så man kunne styre hvad elever i folkeskolen skulle lære i historie. Siden fik danskfaget også en kanon og dermed blev det også centralt styret hvilken litteratur, eleverne skulle introduceres for. Her bliver den historie og litteratur, som sætter den herskende klasse i et positivt lys, udvalgt og ophøjet til evig sandhed, præcis som når den katolske kirke ophøjer en afdød person til helgen.
Derfor er de oprindelige befolkninger i Grønland, Afrika og Vestindien, som det imperialistiske Danmark udbyttede og undertrykte, skrevet ud af historien. Heller ikke danmarkshistoriens største arbejderopstand, som brød ud på øen St. Croix i Caribien 1. oktober 1878, lærer man om i skolen.
Derimod vakte det et voldsomt ramaskrig da Ole Bornedals TV-serie, “1864” blev sendt i 2014, 150 år efter nederlaget ved Dybbøl. Her blev de nationalromantiske politikere afsløret som ansvarlige for “Slagtebænk Dybbøl” Det pillede ved den nationale stolthed og afslørede gemen dumhed og griskhed fra den herskende klasse.
“Vestlige værdier” begrunder imperialistiske krige
Med angrebet på World Trade Center i 2001 og den efterfølgende “krig mod terror” blev islam den absolutte fjende af såkaldte “danske og vestlige værdier”. Krigen mod terror kanoniserede sandheden og tvang alle til at vælge: Er du med os i Vesten eller er du med terroristerne (efter Georg Bush’ famøse ord)?
Med ét blev alle muslimer potentielle terrorister, hvis lande man kunne bombe sønder og sammen, og som man kunne fængsle og torturere. Altsammen i en højere sags tjeneste: “de vestlige værdier” om demokrati og frihed. Selvom krigene byggede på løgne, som senere blev afsløret, og selvom Vesten overhovedet ikke kunne leve op til sine egne påståede værdier, så er islam og muslimerne stadig deres foretrukne fjendebillede, som konstant bliver stillet op som modstander af “danske eller vestlige værdier”.
Værdier er ikke nationale – de er universelle
Man kunne let få den opfattelse, at “danske værdier” er mange tusinde år gamle. Men det var først i forbindelse nationalstaternes dannelse og de borgerlige revolutioner i Europa i midten af 1800-tallet, at de nationale herskende klasser forsøgte at skabe en national identitet og samling omkring “danske værdier”. Den nationale identitet var en drivkraft for bønder, håndværkere og senere også arbejderklassen, der samtidig krævede at få flere rettigheder og en større del af kagen. Den var og er stadigvæk en drivkraft for mange undertrykte folk og mindretals kamp for frihed og selvbestemmelse over alt på kloden. Det viser sig at de såkaldte “danske og vestlige værdier” er universelle. De kan ikke nationaliseres. Men den herskende klasse i alle lande forsøger at bruge de “nationale værdier” til at sikre samling omkring de bestående vilkår, og islamofobien til at splitte folk med.
Arbejderklassens internationalistisk tradition
Men der er en anden værdi tradition. Den er internationalistisk og solidarisk. Helt frem til 1914 var det Socialistisk Internationales politik, hvor også det danske Socialdemokrati var medlem, at man ville stoppe den truende krig i Europa med en international generalstrejke. Arbejderklassens værdi om solidaritet på tværs af grænser stod over for den “nationale værdi” om at forsvare “fædrelandet”, som i virkeligheden var et forsvar for egne økonomiske og politiske interesser. De sprang dog i målet og 1. verdenskrig startede, men det viser at “værdier” ikke er neutrale, men kan bruges og misbruges alt efter sin klasses interesse.
