Da Edward Snowden, fra sit skjul for USA i Rusland, blev interviewet efter at det var kommet frem, at der var nedsat en kommission til at undersøge evt. ulovligheder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), sagde han, at han var overrasket. Ikke over at NSA (USA’s National Security Agency) havde haft fingrene nede i internettrafikken, som flyder gennem de danske kabler og videre til Norden og Nordeuropa, men over at whistlebloweren havde så stor tillid til ”systemet”, at vedkommende ikke gik til pressen.
Desværre for whistlebloweren og for Snowdens fromme håb om et retfærdigt system, har vi set at begges forhåbninger er blevet gjort til skamme. Staten har slået hårdt tilbage og lader ingen tvivl om at “det beskidte vasketøj” ikke skal luftes, men lukkes langt væk fra offentligheden.
Aftale mellem Nyrup og Clinton
Efter krads kritik fra TET (Tilsynet med Efterretningstjenesterne), den eneste demokratiske kontrol med efterretningstjenesterne, om manglende information til tilsynet gennem mange år og formodede ulovligheder, ved at FE formentlig har fået informationer fra NSA om danske statsborgere, blev der nedsat en undersøgelseskommission ledet af tre dommere. Kommissionens kommissorium var hemmeligt og selv efter timelange samrådsmøder i Folketinget kunne Enhedslisten og andre ikke få oplyst, om aftalen mellem NSA og den danske stat, indgået i 1990’erne under socialdemokraten Poul Nyrup, var med i undersøgelsen.
Rapporten fra kommissionen blev offentliggjort samme dag som Støjbergs dom! Den frikendte totalt FE i et fire siders intetsigende dokument. Eneste lille sprække var at man skrev, at FE ”generelt” ikke har indsamlet oplysninger om danske statsborgere. Hvordan skal generelt forstås? Sker det så kun i udvalgte tilfælde?
Sagen udvikler sig spektakulært med Lars Findsens arrest
Ugen inden blev fire personer (tidligere og nuværende ansatte i FE) anholdt for dobbeltlukkede døre og sigtet for at have lækket oplysninger til skade for rigets sikkerhed. De er sigtet efter en uhyre sjældent anvendt strafferetlig paragraf (§ 109), den såkaldte ”spionparagraf”, der kan give op til 12 års fængsel.
Tre af de fire sigtede blev løsladt, mens navneforbud er ophævet for Lars Findsen, tidligere chef for FE. Han sidder nu varetægtsfængslet frem til 4. februar. Det er helt uhørt og har afstedkommet mange spekulationer. Et godt gæt er, at lækagerne skete på hans vagt og at der skal findes en syndebuk.
Vi har fået et lille indblik i, hvad sagen handler om, da samtidig med anholdelser og sigtelserne har de nuværende chefer for FE og PET taget initiativ til opsøgende møder med direktører i Berlingske Media, DR og JP/Politikens Hus. Ærindet for besøgene var en påmindelse om, at der er noget helt særligt ved den paragraf, de to varetægtsfængslede er sigtet efter. Og at sagerne handler om forhold til USA (NSA’s snude ned i kablerne), Syriens børn hvor FE vurderede, det ikke var en trussel mod Danmarks sikkerhed hvis de blev taget hjem, og sagen om den danske agent som FE ikke ville kendes ved, som sidder terrordømt i Spanien.
Disse besøg havde til hensigt med Martins Krasniks, chefredaktør for Weekendavisen, ord at intimidere pressen til ikke at omtale disse sager, som alle er højst penible for regeringen.
Politiken skriver i en leder ”De kammeratlige samtaler med mediedirektørerne kan dårligt tolkes som andet end diffuse advarsler med et klart formål: at skabe usikkerhed og frygt i pressen for at omtale sager, der som udgangspunkt både har storpolitisk væsentlighed og åbenbar offentlig interesse…”
Højrefløjens raseri og regeringens respons
Der er nok gået et chok gennem efterretningssystemet sidste år, da forsvarsminister Trine Bramsen tog TET’s rapport alvorlig og suspenderede fem ledere i FE og tidligere FE chefer, samtidig med at hun omtalte (fordi rapporten gjorde det) NSA/FE aftalen, som ellers har været en sag den bredere offentlighed ikke kendte til. Det er højst sandsynligt, at denne aftale, og de ny teknologiske landvindinger, der har gjorde det muligt at dykke ned i mængden af rådata, som har givet USA mulighed for at aflytte både Merkel og andre vestlige ledere i den senere tid. Med andre ord kom Danmarks rolle i spionagen frem i lyset.
Det forklarer højrefløjens raseri, blandt andet fra Claus Hjort Frederiksen (som nu selv er sigtet i sagen!) og fra de Konservative, mod Bramsen. I deres øjne var hun nærmest landsforræder, ved overhovedet at lufte det beskidte vasketøj. Men det er kun krusninger på overfladen.
Den hemmelige kommission har frikendt FE for alle anklager, så nu kan spionagetrafikken fortsætte. Det er en vink med en vognstang til alle som vover at grave i den dybe statsvirksomhed. Både whistleblowere, ansatte, andre (selv politikere fra højrefløjen) og medier.
Staten slår nu tilbage med dobbelt styrke. De har til sinds at slå ned på Lars Findsen som “systemets mand” som tilsyneladende, efter manges mening, stod for en mere åben og transparent linje over for pressen og befolkningen. Den lille flig af åbenhed er nu hermetisk lukket. Og Findsen blev offerlammet.
Den indre kerne i den kapitalistiske stat
I en tid med krise og katastrofer lukker den kapitalistiske stat om sig selv. Den får et mere autoritært udtryk. Det kan ses både i udadtil, for eksempel en strammere udlændingepolitik og en strammere lovgivning mod kriminalitet. Men også på de indre linjer, hvor statens kerne efterlader mindre og mindre plads til kritik og demokrati. USA forfølger Snowden og Assange. Danmark sørger for at sætte prop i yderligere afsløringer. Og slår hårdt ned på de formastelige. Og den ”fri” presse kan få en sag på halsen, hvis den graver i sagen.
