Og dog, ud springer den ene royalist efter den anden. Først Mette Frederiksens, der i sin nytårstale tårevædet fortalte, at “Hendes Majestæt” har konverteret hende fra republikaner til royalist. Også Pelle Dragsted fra Enhedslisten, et parti som har til formål at afskaffe monarkiet, hylder dronningen.
Denne ”geniale” kvinde, som omtales som Danmarks ”mor”, er rost til skyerne for, med Pelle Dragsteds ord, “at samle danskerne”. Og det går igen og igen i kommentarerne, at det er denne ”egenskab” som er det allervigtigste.
Og det er lige præcis kongehusets rolle i det moderne kapitalistiske samfund at sælge den nationale ide. At understøtte ideen om at det først og fremmest er ”danskhed” som samler os og ikke vores sociale plads i samfundet.
Så uanset at 99,9 % af os aldrig vil blive indbudt til et nytårstaffel eller modtage en orden, så skal vi se op til og beundre de opstyltede påklædningsdukker, der strutter med deres obskøne kjoler og latterlige uniformer.
Nationen frem for alt
Men meget vigtigere end denne pomp og pragt er, at vi skal identificere os med ”nationen” og ikke med vores egen sociale klasse og de betingelser, som vi bliver budt: Den smuldrende velfærd, de omsiggribende mentale sygdomme pga. af arbejdspres og fremmedgørelse, den stigende ulighed, klima kollapset og den altfortærende militarisme, som præger nutiden.
Det er også i det lys, vi skal forstå hvorfor SVM-regeringen nu vil annullere højesterets underkendelse af forordningen om flag forbud fra 1915. Intet ved siden eller over Dannebrog, kværner Justitsminister Peter Hummelgaard. Fordi ”det samler os”.
Den danske herskende klasse har brug for nationale følelser for at binde os til sig. Derfor har de også brug for vigtige nationale symboler for at fastholde disse følelser. Det er deres primære ideologiske våben. Hvis kongehuset var vældigt upopulær, kunne de undvære det. Men fordi det er populært, så kan det bruges.
Kongehuset, og fortællingen om den ubrudte linje tilbage til vikingetiden, (selv om det er usandt), cementerer og legitimerer den selv samme herskende klasse. Kongehuset, via sammenkomster, privilegier og ordner, binder dem sammen, så de føler sig som en enhed – som én klasse. Hvis de ikke havde kongehuset, måtte de finde på andre ritualer og bånd, som viser deres magt overfor hinanden og overfor resten af samfundet.
Socialister og alle demokrater burde ikke deltage i denne horrible iscenesættelse men tværtimod fastholde Socialdemokratiets oprindelige slogan: ” Knæk sablen! Bryd kronen! Styrt kirken!”
Hvis man ønsker aktivt at giv luft for sine republikanske og demokratiske synspunkter arrangerers der en demonstration på søndag d. 14. januar kl. 13.
