Kan du sige lidt om baggrund for situationen i Venezuela?
Kupforsøget d. 23. januar var et gennemarbejdet og velforberedte kupforsøg. Det behøver man ikke være socialist for at opdage, det kan man bare læse i den amerikanske presse. For eksempel havde Wall Street Journal en glimrende artikel, hvor de, med kilder inde i det Hvide Hus, beskriver hvordan det er blevet forberedt gennem tre måneder med hemmelige rejser, hvor Guaidó (den selvudnævnte ”præsident”, saa) har været i Colombia, Brasilien og Washington. De regnende med at kuppet hvor de udråbte ham som præsident og lavede sanktioner, ville få regimet vil kollapse og militæret til at støtte kuppet med det samme. USA’s intention har ikke blot været symbolske ændringer i lederskabet, men reelt systemskifte hvor magten gik til kupmagerne. Det er ikke helt gået som planlagt. Vi er næsten nu en måned efter kupforsøget, og der har klart været nogle store demonstrationer for oppositionen, men også store demonstrationer til støtte for chavismen. Her er det nødvendigt at forklare, at støtte til chavismen i bred forstand er ikke nødvendigvis er en støtte til Maduros styre. Men det viser en massiv modstand mod amerikansk intervention.
Hvad er styrkeforholdet mellem regeringen og kupmagerne?
Der er ingen tvivl om at Maduro-regeringen har mistet meget opbakning de sidste par år. Det er der slet ingen tvivl om. Den har bare stadigvæk en stor opbakning. Af en befolkning på 30 millioner kan regeringen mønstre minimum 300-400.000 i demonstrationer. Og de er ikke, som det udlægges i den vestlige presse, blot statsansatte som er betalt eller truet til at være der. Ingen vestlige journalister tager ud og taler med folk om hvorfor de demonstrerer. Virkeligheden er at der er en masse mennesker som er pissesure over at USA spiller denne rolle i deres land.
Oppositionen kan også mobilisere folk. I Caracas kunne de samle mindst 250.000 da Guaidó udråbte sig selv som præsident. Der er nok tre blokke i Venezuela lige nu. Oppositionen har 25-30 % af befolkningens opbakning, primært mellem- og overklassen, men dele af de fattige er også med. De som støtter chavismen i bred forstand er nok omkring 30-35 %. Resten er i en situation hvor de mest forsøger bare at overleve, og er derfor lidt udenfor det politiske liv. Men selv denne gruppe vil ikke have USA ind i Venezuela. Der er en meget stærk både historisk og aktuel modstand mod amerikansk indblanding.
Hvorfor er der en spændt situation lige nu vedrørende nødhjælpen til Venezuela?
Hele denne her nødhjælpssag hvor Guaidó har opsat en deadline til lørdag d. 23. februar, hvor nødhjælpen skal over grænsen til Venezuela er et ”set up” til krig. Det kan sammenlignes med ”masseødelæggelsesvåben”-sagen, som det hævdedes at Irak havde, op til Irak-krigen i 2003. De prøver at finde en eller anden undskyldning for at fremprovokerer en konflikt. Argumentet er at der skulle være en humanitær krise i Venezuela. Der er ingen tvivl om, at der en hård krise i landet. Jeg rejste rundt i landet i 2016 og 2017, og folk hamstrer, sparer op og nogen steder har man svært ved at få varer. Men livet leves alligevel. Det kan ikke sammenlignes med for eksempel Yemen eller Afghanistan. FN’s observatører har udtalt at der ikke er en humanitær krise i landet.
Er der en humanitær krise i Venezuela som det vestlige presse hævder?
Spørgsmålet her er, at hvis der er en hård krise i landet, hvem skal så lindre den? USA siger at de vil sende for 130 millioner kroner nødhjælp over grænsen fra Colombia og Brasilien, som begge er med i kuppet. Det er Argentina også i parentes bemærket. Men samtidig har de lige indførte sanktioner og konfiskering af Venezuelanske værdier og ejendom i USA (og til dels guldreserven i Storbritannien) til en værdi af 128 milliarder kroner. Og det er ikke som hævdet blot korrupte bureaukrater fra styret, som har gemte deres rigdom i udlandet, men selve statens ejendom og dermed mulighed for at indtjene til madvarer til folket. Venezuela er meget afhængig af, at de kan sælge deres olie. Ved de skridt USA har taget har man, og ville man blokere for indtjening af 40 % af Venezuelas indtægter fra olie, som er hovedkilden til at man kan importere varer. Det er virkelige drastisk. Hykleriet driver ned af væggene. Og kan reelt set bringe landet ind i den humanitære krise, som de hævde at de vil afbøde. Ikke for at sige, at der ikke har været en krise inden da, men sanktioner og konfiskeringer øger Venezuelas økonomiske problemer mange gange.
Kommer der en militær intervention som Trump ikke har afvist som mulighed?
Om man tør angribe Venezuela er et helt andet spørgsmål. Det vil have store konsekvenser. Efter det der er sket i Irak og Afghanistan, så skræmmer sporene. Det vil kræve enorme mængde af soldater. Samtidigt vil det skabe en enorm respons både i Venezuela og i resten af Latinamerika. En anti-imperialistisk stemning. For mig ser det ud til at være en prøveballon og en ”lad os se hvad der sker” attitude. På den anden side er der en masse høge omkring Trump, som ser muligheden for at få bugt med nogle ”kommunister”. Det vide Hus har sat en person i spidsen for operationen, som hedder Elliot Abrams, der er en gammel koldkriger fra 80’erne og som var den hovedansvarlige i USA’s hemmelige operationer i blandt andet Honduras, El Salvador og Nicaragua. Gennem de såkaldte contras (paramilitære enheder, saa), som blev trænet af Reagans militær, til at destabilisere regimer man ikke brød sig om. De udførte blandt andet vilkårlige henrettelser af venstreorienterede og deltog i massakrer, mest berygtet i El Salvador. Så måske er dette optakten til en mere langvarig destabilisering af landet.
Hvad skal nødhjælps situationen bruges til af kupmagerne?
De har forberedte nogle nødhjælps centre lige over grænsen, på tre steder. I Columbia, Brasilien og de hollandske Antiller. Nødhjælpen er blevet sendt i militærfly og der er blevet observeret øget militær bevægelse i områderne. Kilderne er blandt andet amerikanske aviser som specialiserer sig i militære anliggender, og den Cubanske regering. Blandt andet skulle der være amerikansk militær personale iblandt.
Det man vil med nødhjælpssituation er at fremprovokerer en eller anden respons fra Venezuelas militær, ved for eksempel at nogen forsøger at forcere grænsen ind i Venezuela. For så kan man sige at ”der kan I se hvor onde de er”. Altså i propagandaøjemed overfor resten af verden. Det ville også samtidig holde kuppets momentum i gang, som ellers er lidt i en remissituation. Kupmagerne har lavet en hjemmeside, hvor man har bedt om frivillige til at tage ned til de tre nødhjælpscentre og hente nødhjælp, og så forsøger at rejse tilbage med nødhjælpen. En slags civil ulydighed som er designet til at fremprovokerer respons. En ret vanvittig situation.
Kan Maduro regeringen ikke bare lade nødhjælp kom ind i landet?
Madurostyret har svært ved at give sig på nødhjælpsspørgsmålet, da det opfattes som et spørgsmål om hvem der bestemmer. Guaidó siger ”det er mig, der autoriserer at nødhjælpen kommer ind i landet”. Han har udpeget en ambassadør til at lede operationen. Dertil kommer at han har udpeget en ny ledelse af landets olieselskab, selv om den ikke kan træde ind i direktion da den eksisterende er loyal overfor regeringen. Så at give sig her er også en glidebane. Men situation er farlige uanset hvad regeringen gør.
Hvad synes du der skal gøres herhjemme?
Modstanden mod kupforsøget har resulteret i dannelsen af Venezuelanetværket. Det er et meget åbent netværk hvor Hands off Venezuela tog initiativet sammen med Dansk-Cubansk Forening, og en masse andre organisationer (inklusiv Internationale Socialister, saa) har tilsluttet sig. Vi lavede den første demonstration i januar udenfor USA’s ambassade lige efter kupforsøgets begyndelse. Der kom små 250 mennesker. Det er klart at modstand i Danmark er hæmmet af den utrolige dæmonisering af styret som der har fundet sted. De fleste tror at der er tale om et Nordkorea eller sådan noget. Desuden er afstanden til Venezuela en faktor. Ikke desto mindre, jo tættere vi kommer en militær konfrontation eller en mere blodig intern udvikling, des mere vil folk begynde at stille spørgsmål. Og der vil være et potentiale for at mobilisere.
Hvad har Venezuelanetværket i posen?
Der er besluttet at lave forskellige ting. I dag, lørdag d. 23. februar kl 11.00, laver vi en lille aktivitet i det Latinamerikanske Hus ude i Valby. Verden over vil der være protester og vi bidrager med en lille video og nogle billeder af skilte og banner. Det er det vi formår lige nu. Vi laver en rigtig aktionsdag d. 5. marts. Der vil være en demonstration til Udenrigsministeriet, da Danmark gennem Anders Samuelsen også har stillet sig bag kupmagerne og USA. Her vil der blive afleveret en protest mod Danmarks meddelagtighed. Hvis der kommer en intervention eller et fuldbyrdet kup, vil vi mødes dagen efter kl. 17.00 udenfor den Amerikanske Ambassade.
Hvor kan man søge information om hvad der sker som ikke er desinformation?
Kampen om informationen er vigtig. Vi tænker at lave en opsummering af de argumenter, som kan bruges i dagligdagen af os alle overfor vores arbejds- og studenterkammerater. Argumenter mod kuppet og krigen, lige som vores erfaringer fra modstanden mod Irak-krigen hvor vi lærte de væsentlige argumenter udenad. Derudover må man søge nogle af de mere lødige kilder, om hvad der sker. Blandt andet Venezuela Aanalysis (engelsk sproget, saa) giver lødige opdateringer, men kan dog være lige lovlig følgagtig overfor Maduro regeringen.
Kontakt Venezuelanetværket: andreas_bulow@hotmail.com Telefon: 31497442
Læs mere om optakten til krisen lige nu:
