2020 markerer 200-års-fødselsdagen for den tyske socialist Friedrich Engels – en tænker hvis idéer er evigt mere relevante i dag, og hvis liv kan virke selvmodsigende.
Som vi går ind i 2020, går vi ind i en tid, der står i fremtidens og forandringens tegn. Vi ser klimakrisens rædsler i Australiens flammer, en verdensøkonomi der balancerer på et vaklende fundament, og i horisonten lurer et historisk skæbnesvangert præsidentvalg i USA. Som socialister er det vigtigt, at vi har blikket fast rettet fremad, men for at skue klart mod fremtiden må man også holde fortiden for øje.
Engels møder Marx
Engels blev født i den tyske by Barmen, som idag er en bydel i Wuppertal i Nordrhein-Westfalen. Han var den ældste søn i en velhavende kapitalistfamilie. Mens familien pressede ham i faderens fodspor mod en karriere i familiefirmaet, udviklede den unge Engels en interesse for politisk filosofi og begyndte snart under pseudonym at skrive artikler om industrialiseringens skyggesider. Da han under sin værnepligt blev udstationeret i Berlin, brugte han sin fritid i universitetets forelæsningssale og stiftede snart bekendtskab med unghegelianerne – en venstreorienteret intellektuel gruppe, hvis revolutionære idéer lå i evig konflikt med samtidens politiske og filosofiske forståelser. Fra denne placering i hjertet af tysk radikalisme udgav Engels artikler for bladet Rheinische Zeitung, og i 1842 mødte han bladets redaktør, Karl Marx, med hvem han senere ville indlede et livslangt venskab af historisk betydning.
Dette venskab med Marx ville for evigt definere Engels’ minde, og selv i dag er Engels sjældent husket for andet end sin rolle som andenviolin til den moderne socialismes teoretiske grundlægger. Gennem værker som “Den hellige familie”, “Den tyske ideologi” og “Det kommunistiske manifest” har Marx og Engels revolutioneret revolutionær tænkning, og ved i 20 år at arbejde i et forhadt job hos familiefirmaet for at kunne finansiere den fattige Marx-familie, muliggjorde Engels, at Marx kunne skrive sit absolutte hovedværk: “Kapitalen”. Men foruden samarbejdet med Marx er Engels også en bemærkelsesværdig tænker i sin egen ret.
Engels’ selvstændige betydning
Allerede som en ung mand i 1845 brillerede han i bogen “Den arbejdende klasses stilling i England” med et dybdegående studie af industrialiseringens konsekvenser, og i hhv. 1883 og 1884 præsenterede han med værkerne “Naturens dialektik” og “Familiens, privatejendommens og statens oprindelse” en nuanceret filosofisk, antropologisk og historisk forståelse, der stadig i dag kan bidrage med sit klarsyn i analyser af køn og klima.
Naturens dialektik
“Naturens dialektik” er et ambitiøst, men ufærdigt værk, der retter den marxistiske metode mod naturvidenskaben og behandler alt fra grundlæggende naturvidenskabelige love til menneskets evolutionære udvikling fra aben. Mens visse af detaljerne i dag er forældede, har Engels i andre spørgsmål forudset senere videnskabelig udvikling med imponerende præcision. I sin udlægning af arbejdets centrale rolle for menneskets evolution hævder Engels f.eks., at hjernens udvikling må være tæt forbundet med håndens – en hypotese som arkæologiske fund senere har vist sig at støtte.
Engels’ bidrag begrænser sig ikke til menneskets evolution, men vedrører også det moderne menneskes forhold til naturen. I denne klimakrisens tid gør vi klogt i at huske på hans advarsler mod de uforudsigelige og til tider katastrofale konsekvenser ved blind varegørelse af planeten – for som Engels skriver bliver vi, når disse konsekvenser rammer, mindet om ”at vi på ingen måde behersker naturen på samme måde, som en erobrer behersker et fremmed folk, som en der står uden for naturen – men at vi med kød og blod og hjerne tilhører naturen og står midt i den, og at hele vort herredømme over den består i, at vi frem for alle andre skabninger kan erkende dens love og anvende dem rigtigt.”
Familiens, privatejendommens og statens oprindelse
Med “Familiens, privatejendommens og statens oprindelse” udvikler Engels med udgangspunkt i antropologen Lewis H. Morgan en marxistisk analyse af de tidligste menneskelige samfund samt de historiske rødder bag de i titlen nævnte institutioner. I sin analyse af familien afslører Engels kvindeundertrykkelsen som uløseligt forbundet til de materielle produktionsforhold og klassesamfundet – en analyse i klar kontrast til både mandschauvinisternes samt de borgerlige feministers ahistoriske postulater, hvor de identificerer undertrykkelsen som et resultat af noget, der til evig tid skulle være iboende ved kønnene selv.
Født i rigdom, men altid på arbejderklassens side
Friedrich Engels er en af den socialistiske histories store paradokser: Født ind i borgerskabets rigdom dedikerede han sit liv til bekæmpelsen af sine egne klasseinteresser og i sympati med denne klassekamp, stod han som en modvillig kapitalist, der ernærede sig ved udbytning af arbejderklassen, men brugte overskuddet derfra på at finansiere de teoretiske våben, der skulle knuse det borgerlige system.
Som teoretiker har han anvendt den marxistiske metode med exceptionel bredde, og som aktivist har han spillet en central rolle for den socialistiske bevægelse fra de tidlige drømmende diskussionskredse og helt frem til dannelsen af Anden Internationale.
200 år efter sin fødsel står Engels stadig som en klarsynet teoretiker og fordømmende kritiker af vores samfund, og mens vi hylder hans liv og fejrer hans fødsel, er det værd ikke blot at anerkende en trofast velgører bag marxismens grundlægger, men også en selvstændig tænker af exceptionel karakter.
“Rosa Luxemburgs revolutionære arv” – Socialistisk Arbejderavis: http://socialister.dk/rosa-luxemburgs-revolutionaere-arv/
Rosa Luxemburg: “Reform eller Revolution? – kampen for den grundlæggende forandring” – Socialistisk Arbejderavis: http://socialister.dk/reform-eller-revolution-kampen-for-den-grundlaeggende-forandring/
Paradokset: Hvorfor viede den rige tekstilfabrikant Engels sit liv til at bekæmpe sine egne klasseinteresser og i stedet støtte arbejdernes sag?
Svaret: I 1842 kommer Friedrich Engels til Manchester for at arbejde i familiens tekstilfirma. Året efter mødte han de to irske arbejderkvinder Mary og Lizzie Burns. Mary viste ham rundt i Manchesters arbejder- og industrikvarterer, indhyllet i kulrøg. Her så han det kapitalistiske samfunds bagside, og det giv for alvor op for ham, hvilket samfund borgerskabet havde frembragt – og oplevelserne heraf radikaliserede ham politisk. I resten af livet boede han i Manchester.
Da Karl Marx blev tvunget i eksil til England omkring dette tidspunkt, fik Engels mulighed for med jævne mellemrum at rejse med tog fra Manchester til London, hvor Marx-familien boede, og således indlede det meget frugtbare samarbejde.
Ægteskabet anså Friedrich Engels for at være en borgerlig institution, som han ikke kunne acceptere. Denne opfattelse var ikke almindelig på tidspunktet. Dette syn på ægteskabet delte hans to partnere, de irske arbejdersøstre Mary og Lizzie Burns, også. Da han var 23 år gammel i 1843 – året efter at han var flyttet til Manchester for at arbejde i familiens tekstilfirma – mødte han Mary Burns og søsteren Lizzie. De delte Engels’ mening om ægteskabet, og indgik derfor i et partnerskab med ham.
Mary Burns var vokset op i byen og viste ham Manchesters arbejderkvarterer med al dens slum. Han var vidne til børnearbejde og den skruppelløse udbytning af arbejderne. Det bidrog til hans politiske radikalisering. Oplevelserne beskrev han levende i bogen “Den arbejdende klasses stilling i England” i 1845.
Følg med på denne rundvandring igennem Manchester på Engels’ tid:
Det britiske koloni-imperium havde knust tekstilfremstillingen i Indien, som i stedet blev tvunget til ene og alene at være leverandør af råvaren bomuld. På skibe blev bomulden fragtet til England, hvor den blev basis for verdens største tekstilindustri.
Med den industrielle revolution i slutningen af 1700 og begyndelsen af 1800-tallet blev der udviklet helt nye, revolutionerende tekstilmaskiner. I starten var de afhængige af vandkraft, men med dampmaskinernes udvikling kunne tekstilfabrikkerne nu placeres der, hvor der var let adgang til råvarer, kul og arbejdskraft. Og det var der i Manchester:
I 1830 åbnede verdens første egentlige jernbane fra havnebyen Liverpool og til Manchester. Her blev det epokegørende lokomotiv “The Rocket” indsat. Med denne revolutionerende udvikling af jernbanetransporten kunne bomulden nu fragtes fra havnebyen Liverpool til Manchester, ligesom de tunge kul kunne transporteres fra minerne til byen. Og de færdigtfremstillede tekstiler fra fabrikkerne kunne transporteres til havnebyerne og til køberne. Med den nye jernbaneteknologi foretog kapitalismen et kæmpe spring fremad.
Rundt om byen befandt der sig i Lancashire store kulforekomster og mange miner, og dette bidrog meget kraftigt til at udvikle Manchester til verdens største tekstilindustri-centrum.
Hele denne udvikling i imperialismen og kapitalismen og den teknologiske revolution iagttog Friedrich Engels og Karl Marx på nærmeste hold.
Som det ses på billedet herunder af et spinderi, trak dampmaskinerne i de store tekstilfabrikker langsgående aksler oppe under loftet, og remtræk førte herfra kraften ned til maskinerne på gulvet.
I 1894 – året før Engels’ død – åbnede kanalen Manchester Ship Canal, der var så stor, at oceangående dampskibe kunne sejle bomulden direkte fra Indien og til den nye havn i Manchester-Salford. Det var ikke længere nødvendigt at omlaste bomulden i Liverpool til jernbanevogne. Dette bidrog yderligere til Manchesters udvikling.
Først globaliseringen i efterkrigstiden har stoppet Manchesters rolle som centrum for tekstilindustrien, som blev flyttet ud til lavtlønslande. Igennem 150 år havde “Cottonopolis” været det største centrum for tekstilindustri i verden, og det sluttede med efterkrigstidens drastiske ændringer.
Mødet med Irland i skyggen af den store hungersnød gjorde et varigt indtryk på Engels
En million mennesker omkom under den store hungersnød i Irland i 1845 – 49, og et meget stort antal mennesker flygtede til USA.
Irland var dengang en koloni, der blev kørt som stenhård business af den engelske overklasse. Således blev der eksporteret store mængder fødevarer fra engelsk-ejede storlandbrug i Irland i årene under hungersnøden, og der blev kun givet ganske lidt hjælp til de sultende.
Friedrich Engels rejste to gange rundt i Irland sammen med hans partner Lizzie Burns. Her udviklede han en glødende interesse for Irlands sag. I mange år samlede han på materiale til en bog om Irland, men han nåede ikke at få den skrevet.
Samarbejdet med Eleanor Marx om “Kapitalen”
De stalinistiske staters misbrug af Marx og Engels har gjort stor skade på deres eftermæle
Ophøjelsen af Marx, Engels og Lenin til afguder skulle politisk bidrage til at legitimere disse stater, og skete med det formål at påstå, at stalinismen skulle være en direkte fortsættelse af de store marxisters virke samt arbejderklassens kamp – og det var unægteligt en fed løgn: For den grove undertrykkelse af befolkningen rimede overhovedet ikke med, at disse stater skulle være et udtryk for, at “arbejderklassens befrielse er dets eget værk”.
Stalinismens skamløse misbrug af Marx, Engels og Lenin har ført til, at mange mennesker har fået den opfattelse, at de tre skulle have bidraget til skabelsen af de undertrykkende stalinistiske regimer. Intet kunne være mere forkert.
Fejringen af 200-året for Engels i Wuppertal-Barmen, hans fødeby
Gå ind på http://www.friedrich-engels-haus.de og klik på fanebladet “Friedrich Engels” og se, hvordan jubilæet bliver fejret.
Fejringen af 200-året for Engels i Manchester
Som noget meget usædvanligt har Manchester i 2017 fået en statue af Engels stillet op i byens centrum. “Ф Энгельс” = “F. Engels” står der med kyrilliske bogstaver på statuen. Det bidrager sikker til fordommene om ham hos en del mennesker, fordomme om, at han skulle være en af dem, der skulle være ansvarlige for oprettelsen af de stalinistiske regimer. Det var en statue, der var blevet væltet og truet af ødelæggelse i Ukraine, og en engelsk kunstner skaffede ham tilbage til Engels’ mangeårige hjemby: https://www.nytimes.com/2017/08/06/world/europe/england-manchester-engels-statue.html
Samtidig bliver der arrangeret historiske byvandringer i Manchester, hvor der bliver fortalt om Engels og Marx og Engels’ mangeårige liv i byen: http://www.newmanchesterwalks.com/walks-tours/political-manchester/engels-marx-the-frock-coated-communists-2/
Lidt mere om byvandringen i Engels’ fodspor: http://www.walkmanchester.com/our-tours/historical_manchester/engels/
Det store People’s History Museum i Manchester har en masse om arbejderbevægelsen i England – men ikke meget om Friedrich Engels. I anledning af 200-året er der dog lidt, bl.a. historiske byvandringer om Friedrich Engels’ kærlighed til Mary og Lizzie Burns, vandringer der førte ham rundt i byen. Se teksten lidt længere nede under det satiriske billede af Ronald Reagan og Margaret Thatcher under en atombombe-paddehattesky i filmen “Borte med blæsten”: https://phm.org.uk/events/radical-relationships-guided-tour-2/
Socialismens udvikling fra utopi til videnskab
