Afgifterne ramte hårdt i de tretten kolonier på den nordamerikanske østkyst, som i forvejen var ramt af økonomisk krise, og førte til udbredt utilfredshed. Utilfredsheden blev ikke mindre, da nogle af de ekstra penge skulle bruges til skattelettelser for store landejere i England.
I England havde Underhuset i parlamentet vetoret over økonomiske lovforslag fra regeringen. Kolonisterne krævede nu at koloniernes forsamlinger skulle have samme ret. Amerikanerne så stadig sig selv som briter, og så deres kamp som et forsvar af deres rettigheder som briter. Men deres krav førte dem til at stå sammen i modstand mod England.
Mobilisering fra neden
Mobiliseringen foregik på forskellige planer i samfundet. I toppen mødtes delegerede fra de tretten kolonier til en Kontinental Kongres, hvor man udråbte en boykot af handel med England, indtil skatterne blev trukket tilbage.
De lavere klasser demonstrerede i de store kystbyer, hvor de bl.a. rev et skattekontor ned i Boston. I marts 1770 kastede en flok mennesker snebolde på nogle britiske soldater, hvilket fik soldaterne til at skyde ind i flokken så fem døde i det der blev kendt som ’Bostonmassakren’.
Modstanden i kolonierne, kombineret med pres fra store handelsfolk i London og gadeoptøjer i London, fik regeringen til at droppe alle afgifter undtagen den på te.
Bosten te party
I Boston havn, november 1773, forsøgte Massachusetts’ guvernørs søn at bryde boykotten ved at lande et skib med te. Flere tusinde mennesker havde samlet sig til demonstration på havnen. Samtidig bordede ca. 100 aktivister skibet, udklædt som oprindelige amerikanere, og smed teen overbord.
Dette fik den britiske regering til at sætte hårdt mod hårdt. De sendte tropper til Boston og udnævnte en general til guvernør i Massachusetts med ordre om at oprette orden i kolonien. Anholdte skulle fragtes til England og retsforfølges.
Nu var det ikke længere et spørgsmål om afgifter, men om amerikanerne skulle have nogen som helst indflydelse på de love de levede under. Forsamlingerne i alle tretten kolonier blev enige om at sende delegerede til endnu en Kontinental Kongres.
Komiteer tog magten lokalt
Kongressen besluttede sig for endnu en boykot af England. Men denne gang var det ikke nok at overlade det til handelsmændene alene. I hver kommune og hver by skulle der vælges komiteer som skulle agitere imod at købe britiske varer.
Disse komiteer blev mange steder centre for modstanden mod briterne, og ofte var det folk fra samfundets mellem- og underklasse, der bar dem oppe.
Briterne havde et overlegent militær og regnede med at de gennem militære sejre ville genvinde opbakningen fra den amerikanske over- og middelklasse. Men komiteernes agitation havde vundet så bred opbakning i de amerikanske masser, at briternes sejre kun i begrænset omfang førte til øget opbakning.
Dette betød at krigen trak ud, og at de amerikanske militser kunne føre guerillakrig mod de britiske tropper. Til sidst sejrede amerikanerne og fik dermed uafhængighed.
Massernes store opbakning til komiteerne skyldtes bl.a. at de havde en social dimension, hvor de beskattede de velhavende højere, sikrede mad til fattige og kontrollerede priserne. Den sociale dimension kom også til udtryk i Uafhængighedserklæringen, som tog udgangspunkt i Oplysningstidens tanker om ligeværd og menneskerettigheder.
Det stort uafhængigheds oprør, som frigjorde det amerikanske borgerskab til udvikle deres selvstændige del af den kommende kapitalistiske verden, skulle et par tiår senere gentag sig i Det Franske Revolution. Mere om i kommende aviser.
Læs tidligere dele af serien:
http://socialister.dk/almindelige-menneskers-historie-den-engelske-borgerkrig-1640-49/
http://socialister.dk/renaessancen-kimen-til-koloniseringen-og-kapitalismen/
Alle andre dele af serien kan læses ved at brug søgefeltet og skriv: Almindelige menneskers historie. Der er 16 del i alt, fra menneskers oprindelse på planeten til i dag.
