Den tredje del af den sjette klimarapport siden 1990 udkom den 4. april i år. Her blev budskaberne om omstilling og nedskæring af udledningerne igen understreget. Hvis klodens globale opvarmning skal holdes under 1,5 °C, skal verdens udledninger toppe i senest 2025, og i 2030 skal verden have skåret 43% af udledningerne. Med landenes nuværende løfter vil målet ikke kunne nås, hvorfor klimapanelet appellerer til samarbejde. Samarbejdets vigtighed understreges af den skæve fordeling af udledningerne, og rapporten konkluderer, at det dog er muligt at hæve levestandarden blandt verdens fattigste, uden at udledningerne stiger væsentligt.
Som vi allerede ved, udleder rige lande flere drivhusgasser end fattigere lande, og de historiske kumulative udledninger (så meget som et land har udledt sammenlagt siden 1850) viser også, at Nordamerika og Europa har udledt en større andel af drivhusgasser end andre verdensdele.
Det er nødvendigt at begrænse udledningerne, udbygge vedvarende energis infrastruktur og lade fossile brændsler blive i jorden. Rapporten fremhæver den faldende pris på vindmøller og solceller som positivt og pointerer, at afskaffelse af statsstøtte til fossile brændsler alene ville føre til en reduktion på 10 % af udledningerne i 2030. Der skal også fjernes CO2 fra atmosfæren, hvor både ny, men ufærdig teknologi kan komme i spil, men plantning og bevarelse af skov er også væsentlige midler.
Der handles ikke grundlæggende
Denne globale og altomfattende klimakrise er til stadighed blevet forværret på trods af fem tidligere IPCC-rapporter, som havde mere eller mindre enslydende budskaber. Omend det videnskabelige grundlag for handling helt givet er vigtige, er det nedslående, at de mange appeller til handling ikke fører til en afværgelse af krisen. Tværtimod stiger udledningerne år for år.
Helt kort, fungerer løsninger baseret på markedsøkonomien ikke. Der er også pga. klimakrisen brug for en omstilling til et system, som sætter menneskers behov forrest, og hvor jagten på profit ikke får lov at styre.
Derfor deltager Internationale Socialister d. 6. og 7. maj i Extinction Rebellions oprørsuge “Vendepunktet” i København i år. Extinction Rebellion planlægger aktioner hele ugen fra 6. – 13. maj. Aktivister fra IS og Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination har deltaget i planlægningsarbejdet bag en klimamarch med fokus på solidaritet og flygtninge 7. maj, en klimamarch, som vi håber, at mange vil deltage i. Se mere på Facebook-begivenheden “Klimamarch: Solidarisk Flygtningepolitik nu”
“Selvfølgelig skal vi være antiracistiske i vores klimakamp”
Socialistisk Arbejderavis har talte med Ida Dalsgaard Nicolaisen er aktivist i Extinction Rebellion (XR), som er en decentral, klimaaktivistisk organisation. XR planlægger en uge med aktionsdage i København 6.-13. maj, og Ida har hele april cyklet landet rundt for at holde oplæg og mødes med lokale miljøorganisationer op til aktionsugen, som har fået navnet, Vendepunktet Internationale Socialister og Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination har sammen med en gruppe fra XR planlagt en klimamarch 7. maj, som har fokus på solidaritet og flygtninge.
“Vendepunktet starter 6. maj med en blokade af Christiansborg, fordi vi vil spærre politikerne inde, indtil de efterkommer vores krav om at afgive magt til borgerne via et borgerting med ægte mandat.
Vi mener, at magten skal omfordeles i vores samfund, for at der kan ske reel handling på klima- og biodiversitetskrisen. Borgertinget er 100 tilfældigt udvalgte, repræsentative borgere, som modtager information fra eksperter og kan stille forslag. Det eksisterende klimaborgerting i Danmark har ingen reel magt, og vi ser borgerting som en demokratisk metode, som kan overkomme den handlingslammelse, som politikerne sidder i,” fortæller Ida.
“Opdatér demokratiet”, lyder overskriften på kravet om et klimaborgerting, som XR lægger vægt på til Vendepunktet. To af de andre krav, som XR lægger vægt på, er “no-brainers”, siger Ida:
“Selvfølgelig skal vi stoppe ny fossil infrastruktur, og selvfølgelig skal vi have et byggestop på natur for ikke at ødelægge mere natur i den ekstreme nødsituation, vi er i.”
Det sidste krav, som klimamarchen d. 7. maj har som parole, lyder: “Dansk klimapolitik driver mennesker på flugt. Tag ansvar”.
“Vi skal holde op med at ødelægge andre menneskers livsgrundlag, men vi skal også tage imod de mennesker, der bliver fordrevet pga. de handlinger, vi har gjort.”
XR som massebevægelse
“Hvis vi er mange, der blokerer broerne, kan vi opnå vores krav. Historisk er det sådan, mange kampe er blevet vundet, og med IPCC’s seneste rapporter understreges det, at vi ikke har mere tid at give af. 3,3 milliarder mennesker risikerer at dø af varme, og det er de mennesker, som har bidraget mindst til klimaforandringerne og biodiversitetskrisen. Mangel på mad og vand vil føre til krig, så det er en meget voldelig fremtid, vi styrer imod, og derfor forsøger vi så meget, vi kan med ikke-vold at bremse denne katastrofekurs.”
Rundt i landet på sin cykeltur har Ida mødtes med lokale organisationer og oplever, at mange mennesker er imod specifikke byggeprojekter og særligt lokale motorvejsprojektet. Der er også interesse for borgerting og deltagelse i Vendepunktet blandt de mennesker, hun har mødt på sin rundrejse.
Det er et ønske, at bevægelsen skal være fredelig, civil ulydig og folkelig, som Ida f.eks. oplevede i sit engagement i modstanden mod byggeriet på Amager Fælled i København. Her støttede mange forskellige mennesker op med mad, sang og opbakning under blokaderne.
“Det er vigtigt, at højne en bevidsthed om klimakatastrofen og biodiversitetskrisen, og nu sætter vi alt ind på, at Vendepunktet skal blive kæmpestort.
Forstyrrelse af samfundsorden
Ved at forstyrre den normale samfundsorden længe nok, hvis vi er mange nok, kan politikerne blive nødt til at forhandle med os. Jeg ved godt, at det er en vild og måske naiv eller urealistisk drøm, men eftersom vi styrer mod så dystopisk en fremtid, er vi bare nødt til at prøve.”
Bevægelsen er ikke partipolitisk, men ønsker at arbejde for at opnå et borgerting med reel magt. Når XR ikke er ideologisk, skyldes det, at de ønsker at samle så mange som muligt bag et fælles mål. Alligevel kritiserer de kapitalismen, er eksplicit antiracistiske, og Ida understreger de forskellige kampes forbundethed:
“Det eksisterende klimaborgerting kritiserer økonomisk vækst og vækstparadigmet. Vi tror på, at hvis klimaborgertinget får informationer om klimakrisen, vil de være indstillede på, at der skal ske radikale forandringer. Og selvfølgelig skal vi være antiracistiske i vores klimakamp, fordi klimakrisen bygger på kolonialistiske strukturer og ekstraktion af ressourcer fra det Globale Syd til det rige Globale Nord. Der er behov for en grundlæggende forandring i vores samfund.”
Idas tur, CYKL FOR LIVET, slutter 1. maj i Fælledparken, hvor hun vender tilbage til København.
