I sidste artikel så vi på pest-epidemien, der satte punktum for middelalderen og blev en vigtig del af reformationen, hvor Europa blev delt imellem den katolske kirke og den nye protestantiske religion. – I denne artikel ser vi på perioden mellem 1300- og 1600-tallet, som blev startskuddet til det helt nye økonomiske system kapitalismen, der ikke blot skulle forandre Europa, men også via Europas kolonisering over de næste 500 år skulle forandre hele vor klode grundlæggende.
Billedet foroven viser renæssance-kunstneren Michelangelos værk ‘Adams skabelse’ fra ca. 1511, som findes i Det Sixtinske Kapel i Vatikanstaten. Læg mærke til Adams helt blottede, nøgne krop og den afstand, der er, mellem Adam og Gud. Er det udtryk for et andet forhold mellem Gud og mennesket?
Se den foregående historie-artikel: Den “Sorte Død” – middelalderens pest-pandemi og dens kolossale virkninger – Socialistisk Arbejderavis 30. april 2020: http://socialister.dk/den-sorte-doed-middelalderens-pest-pandemi-og-dens-kolossale-virkninger/
Middelalderens landbrug var blevet boostet af dyrkningsmetoden treskiftesystemet, indførelsen af hjulploven samt nye afgrøder, som tilsammen gav et øget udbytte af korn. I samme periode blev der indført vandmøller overalt i en sådan grad, at der i England faktisk fandtes flere mølle end kirker. Gennem den øgede produktion i landbruget fik samfundene et større overskud.
På samme tid skete der en vækst i viden
Blandt andet igennem kirkens korstog mod de muslimske arabere fik europæerne fat på gamle skrifter fra den græske oldtid, skrifter som var forsvundet i Europa med al deres viden – men som araberne havde fået fat på og oversat fra oldgræsk til arabisk. Klostrenes munke oversatte nu møjsommeligt disse værker fra arabisk til latin, så de påny kunne blive tilgængelige for samtidens europæiske lærde. Sicilien og det sydlige Spanien havde længe været arabisk (maurisk), men var nu blevet tilbageerobret af europæerne. Her fandt man arabiske oversættelser af de oldgræske tekster, og her var der lærde, som både beherskede arabisk og latin. På denne måde fik Europa påny viden om bl.a. matematik, retorik, fysik og filosofi – viden fra den græske oldtid, som havde været glemt, men som araberne havde passet på!
Den nye viden kombineret med den økonomiske fremgang betød et politisk og åndeligt nybrud i en række byer i Norditalien
Renæssancen lægger kimen til finanskapitalen
Firenze, Venedig og Rom blev centre for renæssancen. I disse by-stater var opstået en klasse af handelsmænd, der ikke var adelige, og hvis rigdom ikke primært stammede fra det feudale landbrug. I modsætningen til dette sidstnævnte, der var baseret på kongens kirkens og adelens udnyttelse af fæstebøndernes hoveriarbejde, var denne nye byklasse som sådan ikke adelig, og dens rigdom kom fra handel, som over tid blev udvidet til kontrol over hele handelsruter, tekstilproduktion og bankvirksomhed.
Det betegnede en ny udvikling – uden et egentligt opgør med det landbrugsbaserede feudalsystem. Det sidste skulle først komme et par hundrede år senere i kølvandet på den store franske revolution 1789-1799. Ikke desto mindre skulle kimen til det kapitalistiske samfund, der skulle efterfølge det feudale, opstå her i renæssancen.
I middelalderen havde man anset brugen af renter som åger og dermed syndigt, jvf. det gl. testamente, 5. Mosebog 23:20: “Du skal ikke kræve renter af din landsmand, hverken af penge eller på levnedsmidler eller på noget andet, man låner ud”. I middelalderen var bankvirksomhed med udlåning af penge mod opkrævning af renter dermed umulig.
Men denne religiøse forhindring blev nu overvundet, og for første gang i Europas historie opstod banker og brug af renter. Igennem genopdagelsen af antikkens og den arabiske matematik kunne man med renter endvidere beregne sandsynligheden af at få sine udlånte penge tilbage igen med fortjeneste. – Herved blev en af vigtigste forudsætninger for den senere kapitalisme skabt.
De handlende i renæssancens italienske bystater betegnede på en række punkter et nybrud i forhold til den gamle ordens idéer og systemer. Den mest kendte handelsfamilie var Medici fra Firenze. Den hentede inspiration fra antikkens storhed, deraf navnet renæssancen ( = “genfødsel”). Det skete i høj grad igennem støtte til en ny generation af kunstnere, hvoraf de vigtigste er Michelangelo, Leonardo di Vinci, Raffaello og Donatello.
Et vigtigt første skridt til en religiøs frigørelse af mennesket i Europa
Trods overvindelse af opfattelsen af, at opkrævning af renter skulle være syndigt, var Medici-familien og de andre bystaters handelsmænd fortsat dybt forankret i en religiøs tankegang, som var så grundlæggende, at de ingen mulighed havde for at sætte sig ud over den. Ikke desto mindre skete der nu den udvikling, at mennesket ikke længere var et passivt objekt og en synder midt imellem Gud og djævelen, men faktisk blev et væsen med en vis selvstændig handlekraft.
Ideen om, at mennesket skulle være et selvstændigt handlende og tænkende væsen – til dels uafhængigt af Gud og djævelen – begyndte at vinde indpas under renæssancen. Men der skulle gå nogen tid, førend den nye opfattelse skulle begynde at gøre sig mere gældende (og naturligvis udelukkende i samfundets højtuddannede elite – ikke i almuen).
I 1637 – et godt stykke tid efter renæssancen – sagde den franske matematiker og filosof René Descartes: “Jeg tænker – altså er jeg !” På latin: “Cogito, ergo sum”. Dette betegnede en revolution med en religiøs frigørelse, som ville have været komplet utænkelig i middelalderen. Et fuldstændigt fantastisk fremskridt! Naturligvis gik der lang tid, førend denne tankegang skulle vinde indpas. Det skete først i eliten, og omkring 200 år senere i almuen.
Så under renæssancen i Italien blev der sået nogle frø, som skulle få meget stor betydning for den religiøse frigørelse i Europa i de kommende århundreder.
Igennem matematikken opstod under renæssancen en ny arkitektur og kunst – inspireret af “genfødslen” af kendskabet til den græske oldtid – med fokus på harmoni, rene linje og det tredimensionelle perspektiv, der dels afspejlede Guds harmoniske orden og dels samtidig gjorde kunsten mere virkelighedsnær. Meget forskelligt fra middelalderens kunst, der er mere to-dimensionel, og hvor personerne ikke behøver ligne, men mere er ikke-personlige ikoner.
Opdagelserne betød en fuldstændig sprængning af verdensbilledet
Europa var stadigvæk opdelt i forskellige kongeriger og fyrstedømmer. Trods reformationens svækkelse af kirken i Nordeuropa, var kirken ikke desto mindre fortsat en betydningsfuld institution, der gjorde sig gældende i hele Europa og i et vist omfang begrænsede de enkelte kongers og fyrsters magt.
Fyrstestaterne og de italienske bystater var ikke nationalstater, som vi kender dem i dag. Nationalstaterne opstod først i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet – et par hundrede år senere. De italienske bystater Firenze, Venedig og Roms opblomstring kan delvist forklares ved, at det netop sker i fraværet af en større kongemagt. De skulle ikke ligge under for en feudal konge, men kunne selv bestemme. Herved fik bystaterne langt større frihed til at blomstre op.
Udviklingen af nye skibstyper og navigation fik umådelig betydning for opdagelsen af Amerika og søvejen rundt om Afrika til Indien og Asien.
Hidtil var handelsvejene til Indien og Kina – “Silkevejen” – gået igennem Centralasien, og var derfor domineret af arabiske købmænd på den del af “Silkevejen”, der gik igennem deres område. Og de ville “have deres del af kagen”. Det ville de europæiske handelsmænd helst undgå:
Det lykkedes nu de to magtfulde kongedømmer Spanien og Portugal, der hver især støttede søfarere, at finde nye handelsruter ad søvejen, så man kunne frigøre sig fra araberne. Fra Portugal sejler den opdagelsesrejsende Vasco de Gomas ned langs Afrikas kyst og hele vejen til Indien, hvor han ankommer i 1498. Det var epokegørende! I Indien anlægger portugiserne handelsstationen Calicut og flere andre.
På dette tidspunkt blev europæerne sømilitært overlegne i forhold til bl.a. araberne med de nye skibstyper, med kanoner og geværer. Denne overlegenhed blev startskuddet til Europa som kolonimagt. I de næste ca. 450 år skulle Europa som kolonimagt dominere store dele af resten af verden.
Fra Spanien havde Christopher Columbus forsøgt at finde en anden rute til Indien vestover over Atlanterhavet og finder i stedet Vestindien og Amerika. I bibelen står der ikke et ord om, at der mod vest skulle ligge en helt ny og hidtil fuldstændigt ukendt verden. For europæerne var det nærmest chokerende, at bibelens verdensbillede på det nærmeste blev sprængt og udvidet radikalt. Denne utrolige opdagelse fik således en meget stor religiøs betydning, idet europæerne nu forstod, at de faktisk besad en vis selvstændig evne til at handle – uanset hvad der stod i bibelen.
Dette var et betydningsfuldt skridt for europæerne i at kunne frigøre sig religiøst. 1600-tallets videnskabelige revolution var det næste store skridt – men der skulle gå et par hundrede år endnu, inden menneskene kunne frigøre sig helt fra en tankegang præget af religiøse dogmer og al mulig overtro.
Sejladserne syd om Afrika og til Amerika indvarsler en helt ny tid for Europa og resten af verden – koloniseringen – som vil blive behandlet i de næste numre af denne serie.
